Neoisme er en kunstbevægelse, der opstod i 1970'erne og fortsætter til i dag. Det er kendetegnet ved dets brug af nye medier, såsom computere, printere og scannere, til at skabe kunst. Neoismen er også kendt for sin afvisning af traditionelle kunstformer og dens vægt på samarbejde og fællesskab.

Udtrykket "Neoisme" blev første gang brugt af kunstneren Robert Adrian i 1979. Adrian definerede Neoisme som "den nye isme, ismen der ikke er en isme, ismen der er alt og intet." Neoismen ses ofte som en reaktion på konceptkunstens dominans i 1970'erne. Konceptuelle kunstnere var primært optaget af ideerne bag deres værk, snarere end med selve værkets visuelle eller æstetiske kvaliteter. Neoismen omfavnede på den anden side kunstens visuelle og æstetiske kvaliteter.

Neoisme er en mangfoldig bevægelse, der omfatter en bred vifte af kunstnere, fra malere og billedhuggere til musikere og forfattere. Nogle af de mest kendte neoister inkluderer Monte Cazazza, Luther Blissett og Hakim Bey.

Neoisme har været udstillet på museer og gallerier rundt om i verden. I 1980 afholdt Museum of Modern Art i New York City en udstilling kaldet "Neoism:The Art of the New Epoch." Udstillingen viste værker af over 50 neoistiske kunstnere.