ATA-7-standarden, også kendt som Ultra ATA, var den sidste ATA (AT Attachment)-standard, der lavede væsentlige forbedringer af Parallel ATA (PATA)-grænsefladen, der bruges til at forbinde lagerenheder til computere. ATA-7 blev introduceret i 2000 og bragte flere forbedringer til PATA-teknologien, herunder:

1. Ultra DMA Mode 5 (UDMA5) :UDMA5 gav en maksimal dataoverførselshastighed på 100 MB/s, en stigning på 50 % sammenlignet med UDMA4's 66 MB/s. Denne betydelige hastighedsforøgelse forbedrede dataoverførselseffektiviteten mellem lagerenheden og computeren.

2. Forbedret fejlkorrektion :ATA-7 indeholdt forbedrede fejlkorrektionsalgoritmer, der gav bedre dataintegritet under dataoverførsler og reducerede risikoen for datakorruption.

3. Avanceret strømstyring :ATA-7-standarden introducerede forbedrede strømstyringsfunktioner for at reducere strømforbruget og forbedre effektiviteten af ​​PATA-enheder.

4. Device Configuration Overlay (DCO) :DCO aktiverede yderligere konfigurationsmuligheder og diagnostiske funktioner til PATA-enheder, hvilket øger brugervenlighed og fejlfinding.

5. Write-Once Read-Many (WORM) Support :ATA-7 introducerede understøttelse af WORM optiske medier, hvilket giver brugerne mulighed for at skrive data, der ikke kan ændres eller slettes, hvilket forbedrer datasikkerheden.

ATA-7 (Ultra ATA) markerede de sidste store forbedringer af PATA-standarden, og efter dens introduktion flyttede fokus til udviklingen og adoptionen af ​​Serial ATA (SATA), som erstattede PATA og tilbød væsentligt højere dataoverførselshastigheder, forbedret pålidelighed , og andre fordele i forhold til den parallelle ATA-grænseflade.