I forbindelse med mikroprocessorer står LEA for Load Effective Address. Det er en instruktion, der bruges til at indlæse den effektive adresse for en hukommelsesplacering i et register. Dette bruges ofte, når man får adgang til arrays eller andre datastrukturer i hukommelsen, da det giver programmøren mulighed for at beregne adressen på det ønskede element uden eksplicit at skulle beregne det.

LEA-instruktionen tager to operander:destinationsregisteret og den effektive adresse. Den effektive adresse kan specificeres ved hjælp af en række forskellige adresseringstilstande, herunder direkte, indirekte, indekseret og relativ adressering.

For eksempel indlæser følgende LEA-instruktion den effektive adresse for variablen 'array[10]' i registret 'eax':

```

lea eax, [array + 10]

```

Dette kan bruges til at få adgang til elementet ved indeks 10 i arrayet 'array' uden eksplicit at skulle beregne adressen:

```

mov eax, [eax]

```

LEA-instruktionen er et kraftfuldt værktøj, der kan bruges til at forbedre kodens ydeevne ved at reducere antallet af krævede hukommelsesadgange. Det kan også bruges til at forenkle koden ved at fjerne behovet for eksplicit at beregne adresser.