Supercomputere anvender flere processorer i stedet for en enkelt stor og hurtig processor af flere årsager:
Effektivitet og skalerbarhed: En supercomputers regnekraft kommer fra at kombinere behandlingsmulighederne fra flere mindre processorer, der arbejder parallelt. Ved at fordele opgaver på tværs af flere processorer kan supercomputere opnå højere niveauer af effektivitet og gennemløb til komplekse beregninger. Hver processor kan arbejde uafhængigt på forskellige dele af et problem, hvilket giver mulighed for parallel behandling, hvilket markant accelererer den samlede behandlingshastighed.
Plidelighed: At have flere processorer i en supercomputer øger redundansen og pålideligheden af systemet. Hvis en processor fejler eller støder på et problem, kan de andre processorer fortsætte med at fungere, hvilket minimerer nedetid og sikrer kontinuerlig tilgængelighed af computerressourcer. Supercomputere bruger ofte specielle fejltolerante teknikker og konfigurationer for at minimere virkningen af individuelle processorfejl og bevare stabiliteten.
Fleksibilitet og tilpasningsevne: Forskellige videnskabelige og tekniske applikationer har forskellige beregningskrav. Nogle algoritmer kan drage fordel af specialiserede processorer, der er optimeret til en bestemt type beregninger. Ved at inkorporere flere processorer, hver tilpasset til forskellige beregningsopgaver, kan supercomputere effektivt tilpasse sig en bredere række af applikationer og arbejdsbelastninger. Denne fleksibilitet og tilpasningsevne giver forskere og videnskabsmænd mulighed for effektivt at analysere og simulere komplekse problemer på forskellige områder, såsom vejrudsigt, klimamodellering, beregningskemi, genomik og mere.
Omkostningseffektivitet: Det kan være uoverkommeligt dyrt at bygge en enkelt ekstremt stor og hurtig processor. I stedet giver konstruktion af en supercomputer fra flere mindre og mere overkommelige processorer mulighed for en omkostningseffektiv tilgang til at opnå høj beregningskraft. Producenter kan kombinere standard commodity-processorer eller specialiserede computerkomponenter skræddersyet til videnskabelige beregninger for at konstruere supercomputere med optimale konfigurationer, der balancerer ydeevne og omkostninger.
