CPU'en finder data og instruktioner gemt i hukommelsen gennem en proces kaldet hukommelsesadressering. Her er en oversigt over, hvordan det fungerer:

1. Hukommelsesadresser:

- Hver hukommelsesplacering i computersystemet har en unik adresse. Disse adresser er som gadeadresser for bestemte steder i hukommelsen.

2. Adressebus:

- Adressebussen er et sæt elektriske linjer, der forbinder CPU'en med hukommelsen. Den bærer hukommelsesadresserne genereret af CPU'en.

3. Hukommelsesdekoder:

- Hukommelsesdekoderen er et kredsløb, der modtager hukommelsesadressen fra CPU'en. Den fortolker adressen og beregner, hvilken specifik hukommelseschip eller bank der indeholder de ønskede data eller instruktioner.

4. Databus:

- Databussen er et andet sæt elektriske linjer, der forbinder CPU'en med hukommelsen. Det bærer de faktiske data eller instruktioner mellem CPU'en og hukommelsen.

5. Læse-/skrivehandlinger:

- Når CPU'en skal læse data fra hukommelsen, placerer den hukommelsesadressen på adressebussen og sender et læsesignal. Hukommelsesdekoderen bestemmer den passende hukommelsesplacering, og de anmodede data overføres til CPU'en via databussen.

- For at skrive data til hukommelsen sender CPU'en dataene til hukommelsen gennem databussen sammen med den passende hukommelsesadresse på adressebussen. Hukommelsesdekoderen identificerer hukommelsesplaceringen og gemmer dataene i den specifikke adresse.

6. Adresseregistre:

- CPU'en gemmer hukommelsesadresser midlertidigt i registre kaldet adresseregistre. Disse registre gemmer adresserne på ofte tilgåede data eller instruktioner, hvilket optimerer datahentningshastigheden.

Ved at kombinere adressebussen, hukommelsesdekoderen og databussen sammen med forskellige styresignaler kan CPU'en præcist lokalisere og få adgang til data og instruktioner, der er gemt i hukommelsen. Denne sømløse interaktion mellem CPU'en og hukommelsen er afgørende for effektiv udførelse af computerprogrammer og -processer.