Den maksimale harddiskkapacitet, som en processor kan adressere, er
ikke direkte bestemt af processoren selv .
Her er hvorfor:
* adressering handler om hukommelse, ikke opbevaring: Processorer har et specifikt adresserum, som er den række hukommelsesadresser, de kan få adgang til. Denne adresseplads bestemmer, hvor meget RAM processoren kan få adgang til direkte.
* harddiske bruger forskellige adresser: Harddiske har deres egne interne adresseringssystemer, der er adskilt fra processorens hukommelsesadressering. De bruger sektornumre og andre teknikker til at finde data.
* Operativsystem &BIOS er nøglen: Operativsystemet (OS) og BIOS (Basic Input/Output System) er ansvarlige for at bygge bro over kløften mellem processorens adresserum og harddiskens adressering. De håndterer ting som:
* Logisk blokadressering (LBA): Oversætter logiske adresser (som det ses af OS) til fysiske adresser på harddisken.
* Diskopdeling: Opdeler det fysiske drev i logiske mængder (partitioner) for at få det til at se ud som flere mindre drev.
* Moderne CPU'er og adresseplads: Moderne processorer har et stort nok adresserum til at rumme selv de største harddiske, såsom 24 TB eller højere.
Kort sagt, den maksimale harddiskkapacitet, som et system kan adressere, er mere begrænset af operativsystemets evne til at styre drevet og BIOS's kapaciteter end af processorens adresserum.
Fortæl mig, hvis du har andre spørgsmål!
