De to hovedkategorier af processorregistre er:
1. Generelle formålsregistre: Dette er arbejdsheste på CPU'en. De bruges til at holde data, der aktivt behandles af CPU'en, herunder:
* Operander: De værdier, der bruges i aritmetiske og logiske operationer.
* mellemresultater: Værdier genereret under beregninger.
* adresser: Hukommelsesplaceringer, der bruges til datatilgang.
* Pegere: Henvisninger til andre dataplaceringer.
2. særlige formålsregistre: Disse registre er designet til specifikke opgaver og bruges typisk ikke til generel datamanipulation. De kontrollerer ofte driften af CPU'en eller har vigtige systemoplysninger. Eksempler inkluderer:
* programtæller (PC): Holder hukommelsesadressen for den næste instruktion, der skal udføres.
* Instruktionsregister (IR): Holder den aktuelle instruktion, der udføres.
* statusregister (PSR): Butikker flag, der afspejler status for CPU'en, såsom bære-, overløb eller nulflag.
* Stack Pointer (SP): Peger til toppen af stakken, en datastruktur, der bruges til opbevaring af funktionsparametre, lokale variabler og returadresser.
* basisregister (BR): Bruges til at hjælpe med at beregne hukommelsesadresser.
Det er vigtigt at bemærke, at dette er brede kategorier, og nogle registre kan tjene et dobbelt formål afhængigt af CPU -arkitekturen.
