De gennemsnitlige omkostninger for en supercomputer er utroligt vanskelig at fastlægge. Her er hvorfor og en sammenbrud af de involverede faktorer:
Hvorfor er det svært at definere et "gennemsnit"
* langvarig række kapaciteter: Supercomputere er ikke en monolitisk kategori. De spænder fra højt specialiserede systemer dedikeret til specifikke opgaver (som vejrprognoser) til generelle maskiner designet til en bredere vifte af videnskabelig forskning. Denne variation påvirker direkte omkostningerne.
* Tilpasning er nøglen: Næsten enhver supercomputer er bygget til at bestille med specifikke komponenter og konfigurationer, der er skræddersyet til institutionens behov, der køber den. Dette betyder, at der er meget lidt standardisering.
* Klassificeret information: Mange højtydende computing (HPC) systemer bruges af statslige agenturer eller forskningsinstitutioner med sikkerhedsmæssige bekymringer, og de nøjagtige omkostninger offentliggøres ofte ikke.
* udviklende teknologi: Priser på komponenter som processorer, hukommelse og opbevaring svinger hurtigt, hvilket gør ethvert gennemsnit hurtigt forældet.
faktorer, der påvirker omkostningerne
* Processing Power (flops): Den primære drivkraft for omkostninger. Jo flere flydende point-operationer pr. Sekund (flops) en maskine kan udføre, jo dyrere er den.
* Antal processorer/kerner: Opskalering af antallet af processorer øger prisen markant.
* hukommelse (RAM): Store mængder hukommelse er afgørende for håndtering af komplekse simuleringer og datasæt.
* opbevaring: Opbevaring af hurtig og storkapacitet (ofte SSD'er) er nødvendig for at fodre data til processorer.
* Interconnect stof: Netværket, der forbinder processorer sammen, er kritisk for ydelsen. Højbåndbredde, lav-latensforbindelser (som Infiniband eller specialiserede netværk) er dyre.
* kølesystem: Supercomputere genererer enorme mængder varme og kræver sofistikerede kølesystemer (luftkøling, væskekøling osv.).
* software og licens: Operativsystemer, kompilatorer, biblioteker og andre softwarekomponenter tilføjer de samlede omkostninger.
* Installation og infrastruktur: Opsætning af en supercomputer kræver specialiserede faciliteter, herunder strøm, afkøling og fysisk plads.
* Vedligeholdelse og support: Løbende vedligeholdelse, hardwareopgraderinger og supportkontrakter bidrager til de langsigtede omkostninger ved ejerskab.
estimater og eksempler
* Supercomputere på entry-level: "Supercomputere" Supercomputere, der er egnet til nogle akademiske forskning eller mindre organisationer, kan starte omkring $ 1 million til $ 3 millioner . Disse systemer ville dog ikke blive betragtet som banebrydende.
* mellemstore supercomputere: Mere kraftfulde systemer, der bruges af universiteter og forskningsinstitutioner, kan variere fra 5 millioner dollars til $ 20 millioner .
* top-tier supercomputere: De mest kraftfulde supercomputere i verden, der ofte er bygget til nationale laboratorier eller statslige agenturer, kan koste titere til hundreder af millioner af dollars . For eksempel:
* grænse (ORNL): Anslåede omkostninger omkring $ 600 millioner (inklusive F &U).
* lumi (Finland): Projicerede omkostninger på € 200 millioner (kun hardware).
Konklusion
Selvom det er umuligt at give en enkelt "gennemsnitlig" pris, er supercomputere generelt meget dyre. Du kan forvente at betale millioner af dollars for et system med betydelig computerkraft. De endelige omkostninger afhænger meget af de specifikke ydelseskrav, komponenter og infrastruktur.
