On-die L2 cache er placeret på samme matrice som processorkernerne, mens ekstern L2-cache er placeret på en separat matrice. Denne forskel har flere konsekvenser:

* Latens: On-die L2-cache er typisk hurtigere end ekstern L2-cache, da den har en kortere afstand at rejse og ikke behøver at gå gennem hukommelsescontrolleren. Dette kan forbedre ydeevnen for applikationer, der er følsomme over for hukommelsesforsinkelse, såsom spil og realtidsapplikationer.

* Kapacitet: On-die L2 cache er typisk mindre end ekstern L2 cache, da den er begrænset af den tilgængelige plads på dien. Dette kan være en ulempe for applikationer, der kræver store mængder hukommelse, såsom videoredigering og databaseapplikationer.

* Pris: On-die L2-cache er typisk dyrere end ekstern L2-cache, da den kræver mere komplekse fremstillingsprocesser. Dette kan være en faktor for budgetbevidste brugere.

I sidste ende afhænger det bedste valg til en bestemt applikation af de specifikke krav til den pågældende applikation. Til applikationer, der kræver lav latenstid og høj ydeevne, er on-die L2-cache en bedre mulighed. Til applikationer, der kræver en stor hukommelseskapacitet og omkostningsbesparelser, er ekstern L2-cache en bedre mulighed.

Her er en tabel, der opsummerer de vigtigste forskelle mellem on-die og ekstern L2-cache:

| Funktion | On-die L2 cache | Ekstern L2-cache |

|---|---|---|

| Beliggenhed | På samme matrice som processorkernerne | På en separat matrice fra processorkernerne |

| Latency | Typisk hurtigere | Typisk langsommere |

| Kapacitet | Typisk mindre | Typisk større |

| Omkostninger | Typisk dyrere | Typisk billigere |