En raket er et køretøj, der bruger princippet om handling og reaktion til at drive sig selv gennem rummet. Den består af en krop, en nyttelast og en raketmotor. Rakettens krop er typisk cylindrisk og lavet af letvægtsmaterialer, såsom aluminiumslegeringer eller kulfiber. Nyttelasten er den eller de genstande, som raketten bærer, såsom en satellit, en rumsonde eller en besætning af astronauter. Raketmotoren er en enhed, der producerer fremdrift ved at udstøde varme gasser eller plasma fra raketdysen.

Raketter arbejder efter princippet i Newtons tredje bevægelseslov, som siger, at for hver handling er der en lige og modsat reaktion. Når raketmotoren udstøder varme gasser, oplever den en lige stor og modsat reaktionskraft, som skubber raketten fremad. Mængden af ​​tryk, der produceres af raketmotoren, afhænger af drivmidlets masse (brændstof og oxidationsmiddel), hastigheden af ​​udstødningsgasserne og raketdysens areal.

Den specifikke impuls af en raketmotor er et mål for dens effektivitet og er defineret som det frembragte tryk pr. masseenhed forbrugt drivmiddel. Jo højere den specifikke impuls er, jo mere effektiv er raketmotoren.

Raketter bruges til forskellige formål, herunder at opsende satellitter i kredsløb, sende astronauter ud i rummet og udforske andre planeter. De bruges også til militære applikationer, såsom at affyre missiler og raketter ud i rummet.