PDA'er (personlige digitale assistenter) brugte primært flashhukommelse i stedet for harddiske til sekundær opbevaring på grund af flere fordele:

1. Holdbarhed og modstand mod chok: Flashhukommelse er solid-state, hvilket betyder, at den ikke har bevægelige dele. Dette gør det meget mere modstandsdygtigt over for chok og vibrationer sammenlignet med harddiske, som er modtagelige for skader som følge af fysiske påvirkninger. Dette var afgørende for PDA'er, som ofte blev båret rundt i lommer eller poser og udsat for grov håndtering.

2. Lavere strømforbrug: Flashhukommelse forbruger betydeligt mindre strøm end harddiske. Dette var vigtigt for PDA'er, som var batteridrevne og var nødvendige for at spare energi til udvidet brug.

3. Mindre størrelse og vægt: Flashhukommelseschips er meget mindre og lettere end harddiske, hvilket giver mulighed for mindre og mere bærbare PDA'er.

4. Hurtigere adgangshastigheder: Flashhukommelse har typisk hurtigere læsning og skrivhastigheder end harddiske, hvilket fører til hurtigere appelastningstider og samlet hurtigere ydeevne.

5. Ingen bevægelige dele: Flashhukommelse er i sig selv tavs, da der ikke er bevægelige dele, i modsætning til harddiske, der genererer støj under drift.

6. Mindre følsomme over for temperatursvingninger: Flashhukommelse kan fungere i et bredere temperaturområde sammenlignet med hårde diske.

7. Lavere omkostninger: Mens flashhukommelse oprindeligt var dyrere end harddiske, er omkostningerne ved flashhukommelse faldet markant gennem årene.

8. Øget pålidelighed: Flashhukommelse er generelt mere pålidelig end harddiske med en længere levetid og lavere svigtfrekvens.

9. Lavere strømforbrug: Flashhukommelse forbruger betydeligt mindre strøm end harddiske, hvilket var afgørende for at udvide batteriets levetid på PDA'er.

Mens disse fordele gjorde flashhukommelse til det ideelle valg for PDA'er, har teknologien udviklet sig markant siden da. Moderne smartphones og tablets bruger flashhukommelse af de samme grunde, men teknologien er kommet frem til det punkt, hvor de nu kan rumme meget større opbevaringskapaciteter end de tidlige PDA'er.

Afslutningsvis brugte PDA'er flashhukommelse til deres sekundære opbevaring på grund af dens holdbarhed, effekteffektivitet, mindre størrelse, hurtigere hastighed, stilhed og samlet pålidelighed, som var væsentlige funktioner til en bærbar enhed.