Der er mange inputenheder til rådighed for at hjælpe brugerne med at navigere på skærme ud over den traditionelle mus. Her er en sammenbrud:

berøringsindgang:

* berøringsskærme: Disse er direkte integreret i enheder som tablets og smartphones. Brugere interagerer ved at tappe, skubbe, klemme og zoome direkte på skærmen.

* touchpads: Fundet på bærbare computere er dette små, flade overflader, der reagerer på berøringsbevægelser. De tilbyder begrænset kontrol sammenlignet med berøringsskærme, men er vigtige for bærbarhed.

Pegerenheder:

* trackballs: I lighed med en mus, men bolden er fast, og brugerne ruller den med tommelfingeren for at flytte markøren. De bruges typisk i ergonomiske eller specialiserede miljøer.

* stylus: En pen-lignende enhed, der bruges med berøringsskærme til mere præcis kontrol, især til tegning og skrivning.

* Pegende pinde: Ofte findes på bærbare computere, dette er små, joystick-lignende enheder, som brugerne skubber for at flytte markøren. De kræver praksis, men er effektive til små bevægelser.

Talegenkendelse:

* Stemmekontrol: Software, der oversætter talte ord til tekst eller kommandoer, så brugerne kan interagere med enheder verbalt. Eksempler:Siri, Alexa, Cortana.

Øjensporing:

* øjesporingssystemer: Specialiserede enheder, der sporer brugerens øjenbevægelser, hvilket gør dem i stand til at kontrollere markøren eller vælge genstande på skærmen med deres blik. Brugt i tilgængelighedsapplikationer, spil og forskning.

Andre alternativer:

* gamepads og joysticks: Primært til spil, men kan også bruges i specifikke applikationer til navigation.

* fodpedaler: Brugt i specifikke applikationer som CAD Design, hvor de giver håndfri kontrol.

* hjerne-computergrænseflader (BCIS): Stadig eksperimentelle bruger disse enheder hjernesignaler til at kontrollere computere og tilbyder navigation til personer med alvorlige motoriske svækkelser.

Valg af den rigtige enhed:

Den bedste inputenhed afhænger af brugerens behov og præferencer. Faktorer, der skal overvejes, inkluderer:

* Tilgængelighed: For brugere med mobilitetssvækkelser er alternative inputenheder som stemmekontrol eller øjesporing afgørende.

* ergonomi: Nogle enheder, som trackballs eller touchpads, kan være mere ergonomiske end andre.

* præcision: For opgaver, der kræver præcision, som tegning eller redigering af billeder, kan en stylus eller specialiseret pegeindretning være at foretrække.

* kontekst: For mobile enheder er berøringsskærminput standarden. For desktopcomputere forbliver en mus imidlertid den dominerende mulighed.

Valget af inputenhed bliver stadig mere forskelligartet, når teknologien udvikler sig. Mange enheder tilbyder nu funktioner som multi-touch-bevægelser, tilpassede knapper og softwareintegration, hvilket yderligere forbedrer brugeroplevelsen.