Supercomputere er designet til højpræstations computing, så deres input- og outputenheder er ofte specialiserede til at håndtere massive datasæt og komplekse beregninger. Her er en sammenbrud:
inputenheder:
* Højhastighedsnetværksgrænseflader: Supercomputere modtager primært data gennem højhastighedsnetværk som Infiniband eller Ethernet. Disse netværk muliggør hurtig dataoverførsel mellem supercomputeren og eksterne kilder som forskningsdatabaser, videnskabelige instrumenter eller andre computere.
* Specialiserede dataindsamlingssystemer: Afhængigt af feltet kan supercomputere være forbundet til specifikke instrumenter eller sensorer, der genererer data. For eksempel, i vejrprognoser, modtager supercomputere input fra vejr satellitter, radarstationer og overfladevejrstationer.
* store filsystemer: Supercomputere gemmer ofte inputdata på massivt parallelle filsystemer (f.eks. Luster, GPF'er), der giver samtidig adgang fra flere behandlingsnoder. Disse filsystemer er designet til høj gennemstrømning og skalerbarhed.
* interaktive terminaler (begrænset): Mens traditionelle tastaturer og skærme sjældent bruges til dataindgang, kan nogle supercomputere have konsoller til grundlæggende styring og overvågningsformål.
Outputenheder:
* Højhastighedsnetværksgrænseflader: I lighed med input sendes outputdata primært gennem højhastighedsnetværk til lagringssystemer, visualiseringsværktøjer eller andre computere til analyse og fortolkning.
* High-Performance Storage Systems: Supercomputere genererer enorme mængder outputdata, der kræver specialiserede lagringsløsninger som parallelle filsystemer. Disse data kan analyseres senere eller bruges som input til yderligere beregninger.
* specialiserede visualiseringssystemer: Supercomputere producerer ofte komplekse data, der kræver avancerede visualiseringsværktøjer til at fortolke. Disse værktøjer kan være softwareprogrammer eller hardwaresystemer, der opretter 3D -modeller, animationer eller interaktive skærme.
* Videnskabelige instrumenter: I nogle tilfælde kan supercomputer -output bruges til at kontrollere videnskabelige instrumenter. For eksempel i simuleringer af fysiske fænomener kan output bruges til at justere parametre i et eksperiment.
* Udskrivningsenheder (begrænset): Supercomputere er sjældent afhængige af traditionel udskrivning til output. De har muligvis printere til generering af rapporter eller dokumentation, men ikke til de massive datasæt, de håndterer.
Nøgleovervejelser:
* skalerbarhed: Supercomputer I/O -enheder skal skaleres med systemets størrelse og ydeevne.
* Høj gennemstrømning: De skal håndtere massive dataoverførselshastigheder effektivt.
* lav latenstid: Minimering af forsinkelser i dataoverførsel er afgørende for realtidsapplikationer.
* Pålidelighed: Supercomputere kræver høj pålidelighed i deres I/O -systemer for at sikre dataintegritet.
Husk, at de specifikke input- og outputenheder, der bruges til en supercomputer, vil variere afhængigt af dets tilsigtede applikationer, størrelse og de specifikke forsknings- eller ingeniøropgaver, den er designet til at udføre.
