"En bærbar computer pr. Barn" (OLPC) var et projekt, der havde til formål at give børn i udviklingslandene med lave omkostnings-bærbare computere for at forbedre uddannelsen. Det blev lanceret i 2005 af One Laptop Per Child Association, en non-profit organisation grundlagt af Nicholas Negroponte.
Mens projektet oprindeligt fik betydelig opmærksomhed og finansiering, stod det over for flere udfordringer, herunder:
* høje omkostninger: Det indledende $ 100 pr. Laptopmål blev ikke nået, og de endelige omkostninger var markant højere, hvilket gjorde det vanskeligt at opskalere projektet.
* Tekniske begrænsninger: Laptops blev kritiseret for deres begrænsede funktionalitet og langsom behandlingshastighed, hvilket gjorde dem uegnet til avancerede uddannelsesanvendelser.
* Distributionsproblemer: Projektet kæmpede for at distribuere bærbare computere effektivt og sikre, at de nåede de tilsigtede modtagere, hvilket førte til bekymring for ansvarlighed og gennemsigtighed.
* Mangel på infrastruktur: I mange udviklingslande var der mangel på internetadgang og uddannede lærere, som begrænsede effektiviteten af bærbare computere.
Som et resultat af disse udfordringer har OLPC -projektet ikke nået sine første mål om at give en bærbar computer til hvert barn i udviklingslandene. Det havde dog nogle positive virkninger, såsom:
* øge opmærksomheden om potentialet i teknologi i uddannelse: OLPC -projektet hjalp med til at fremhæve vigtigheden af at give adgang til teknologi til børn i udviklingslandene.
* Udvikling af innovativ uddannelsessoftware: Projektet ansporede udviklingen af nye software og læringsmaterialer, der specifikt var designet til OLPC -bærbare computere.
* Fremme af samarbejde og innovation: OLPC -projektet fremmede samarbejde mellem forskellige interessenter, herunder regeringer, ngo'er og teknologiselskaber.
I dag fortsætter OLPC -projektet med at fungere, men i meget mindre skala. Det fokuserer på at levere bærbare computere til specifikke samfund og udvikle nye uddannelsesværktøjer.
Som konklusion, mens projektet "One Laptop Per Child" ikke nåede sine første mål, havde det en betydelig indflydelse på uddannelseslandskabet ved at øge opmærksomheden omkring potentialet i teknologi i uddannelse og fremme innovation inden for uddannelsessoftwareudvikling.