En mikrocomputergrænseflade er en hardwarekomponent, der gør det muligt for en mikrocomputer at kommunikere med andre enheder, såsom printere, tastaturer og diskdrev. Interfacet giver de nødvendige elektriske og logiske forbindelser mellem mikrocomputeren og enheden.

Mikrocomputergrænseflader kan være enten serielle eller parallelle. Serielle grænseflader transmitterer data én bit ad gangen, mens parallelle grænseflader transmitterer data otte bit ad gangen. Serielle grænseflader bruges typisk til langdistancekommunikation, såsom tilslutning af en mikrocomputer til et modem. Parallelle grænseflader bruges typisk til kortdistancekommunikation, såsom tilslutning af en mikrocomputer til en printer.

Kanalkontrolenhedsarkitektur

Channel-control unit (CCU) arkitekturen er en type I/O-arkitektur, der bruges på mainframes. CCU-arkitekturen består af en kanalcontroller, som er en hardwarekomponent, der styrer strømmen af ​​data mellem mainframen og I/O-enhederne.

CCU-arkitekturen består også af en række kanaler, som er dedikerede datastier mellem mainframen og I/O-enhederne. Hver kanal styres af en kanalcontroller. Kanalcontrolleren planlægger overførslen af ​​data mellem mainframen og I/O-enhederne.

CCU-arkitekturen er designet til at give højhastighedsdataoverførsel mellem mainframen og I/O-enhederne. CCU-arkitekturen er også designet til at være fejltolerant, så hvis en kanal fejler, kan de andre kanaler stadig bruges til at overføre data.

Sammenligning

Følgende tabel sammenligner mikrocomputergrænseflader og CCU-arkitekturen:

| Funktion | Mikrocomputergrænseflade | CCU arkitektur |

|---|---|---|

| Antal datastier | En | Flere |

| Dataoverførselshastighed | Lav | Høj |

| Fejltolerance | Lav | Høj |

| Omkostninger | Lav | Høj |

Mikrocomputergrænseflader bruges typisk til lavhastighedsdataoverførsel mellem en mikrocomputer og nogle få enheder. CCU-arkitekturen bruges typisk til højhastighedsdataoverførsel mellem en mainframe og et stort antal enheder.