Mainframe -computere var ikke Masseproduceret på samme måde som personlige computere eller smartphones er i dag. Her er hvorfor:

* høje omkostninger: Mainframes var (og er stadig) ekstremt dyre og kostede millioner af dollars. Dette gjorde dem primært tilgængelige for store organisationer som banker, statslige agenturer og større virksomheder.

* Specialiseret formål: Mainframes blev designet til specifikke, komplekse opgaver som storskala databehandling, transaktionsbehandling og videnskabelig computing. Deres applikationer var ikke så udbredt som personlige computere med generelle formål.

* begrænset efterspørgsel: På grund af deres høje omkostninger og specialiserede formål var efterspørgslen efter mainframes relativt lav sammenlignet med massemarkedet for forbrugerelektronik.

* kompleksitet og tilpasningsevne: Mainframes var meget komplekse maskiner, ofte specialbygget til at imødekomme deres brugers specifikke behov. Dette gjorde masseproduktion udfordrende og mindre omkostningseffektiv.

I stedet for masseproduktion blev mainframes produceret i mindre mængder med fokus på høj kvalitet og pålidelighed.

Der er dog et par undtagelser:

* IBMs system/360: Denne serie af mainframes var en betydelig afvigelse fra tidligere modeller, der sigter mod standardisering og kompatibilitet. Dette førte til højere produktionsmængder end tidligere mainframes, skønt de stadig ikke er på en massemarkedsskala.

* IBMs system/370: Denne serie udvides yderligere på standardiseringen og kompatibiliteten af ​​systemet/360, hvilket førte til endnu højere produktionsnumre.

Konklusion: Mens mainframes ikke var masseproduceret på samme måde som forbrugerelektronik, var der forsøg på at øge produktionsvolumen gennem standardisering og kompatibilitet. Deres høje omkostninger, specialiserede formål og begrænset efterspørgsel betød i sidste ende, at de aldrig virkelig var masseproducerede.