En surrogatnøgle er en unik identifikator, der bruges til at repræsentere en enhed i en database, uanset dens eksterne identifikationsattributter. Det er en erstatning for den naturlige nøgle. De genereres for det meste som et automatisk inkrementerende serienummer i rækken, men kan også genereres ved hjælp af tilfældige tal, hash-værdier eller UUID'er (universelt unikke identifikatorer).

Fordele ved surrogatnøgle

* Forenkler databasedesignet ved at reducere kompleksiteten og redundansen forbundet med at bruge naturlige nøgler

*Sikrer enestående og integritet af den primære nøgle

*Undgår den potentielle effekt af at bruge store eller sammensatte naturlige nøgler i forespørgsler og joinforbindelser.

Ulempe ved surrogatnøgle

* Introducerer et ekstra abstraktionsniveau mellem den virkelige verden og dens repræsentation i databasen

*Kræv ordentlig ledelse for at sikre, at de genereres og tildeles entydigt og konsekvent.

Hvornår skal man bruge en surrogatnøgle?

Surrogatnøgler bruges typisk:

* Når enhedens naturlige nøgle ikke garanteres at være unik (såsom et kundenavn).

* Når enhedens naturlige nøgle er kompleks (såsom en kombination af flere attributter)

* Når der er behov for at adskille den primære nøgle fra den forretningslogik, der er relateret til enheden

* Når den naturlige nøgle kan være genstand for ændringer over tid, er fremstilling uegnet som en stabil, langsigtet identifikator.