I maskininstruktionssæt kan operander generelt klassificeres i følgende typer:

1. Registrer operander :Dette er operander, der bor i processorens registre. Registre er hukommelsesplaceringer med hurtig adgang inden for CPU'en, og de bruges ofte til opbevaring af midlertidige værdier, variabler eller mellemresultater under beregning. Registre er typisk navngivet, såsom R1, R2 osv.

2. øjeblikkelige operander :Dette er konstante værdier eller bogstaver, der er direkte kodet i selve instruktionen. De er straks tilgængelige for processoren uden behov for hukommelsesadgang. Umiddelbare operander kan være tal, tegn eller hukommelsesadresser.

3. hukommelsesoperander :Disse operander henviser til data eller instruktioner, der er gemt i hovedhukommelsen på computeren. Hukommelsesoperander er typisk specificeret ved hjælp af adresseringstilstande, der bestemmer, hvordan operandets adresse beregnes baseret på registerværdier eller anden information. Adresseringstilstande kan omfatte direkte adressering, indirekte adressering og indekseret adressering.

4. I/O (input/output) Operander :Disse operander bruges til kommunikation med input- eller outputenheder, såsom tastaturer, skærme eller lagerenheder. I/O-operander kan være enhedsregistre eller hukommelseskortlagte I/O-placeringer.

5. flagregisteroperander :Nogle instruktionssæt inkluderer også operander, der henviser til processorens flagregister eller tilstandskoder. Disse flag bruges til at indikere status for tidligere operationer, såsom bære, overløb, nul eller tegn. Flagregisteroperander kan bruges til at kontrollere betinget forgrening eller andre operationer baseret på flags tilstand.

Tilgængeligheden af ​​disse operandtyper afhænger af den specifikke instruktionssætarkitektur. Nogle instruktionssæt understøtter muligvis en lang række adresseringstilstande og operandtyper, mens andre kan have flere begrænsede muligheder.