Den første computermus, opfundet af Douglas Engelbart i 1964, arbejdede ved at bruge et par hjul til at spore bevægelse over en overflade. Sådan fungerede det:

1. hjul og sensorer: Musen havde to små hjul placeret vinkelret på hinanden, den ene til vandret bevægelse og en til lodret bevægelse. Disse hjul var forbundet til sensorer.

2. Bevægelsessporing: Da musen blev bevæget over en overflade, rullede hjulene og drejede de tilsluttede sensorer. Disse sensorer genererede elektriske signaler, der svarede til afstanden og retningen af ​​musens bevægelse.

3. signaloverførsel: De elektriske signaler fra sensorerne blev overført til computeren via et kabel.

4. Markørkontrol: Computeren fortolkede signalerne fra musen og oversatte dem til markørbevægelser på skærmen. Dette gjorde det muligt for brugerne at kontrollere markøren på skærmen ved at flytte musen.

Nøglefunktioner:

* Ingen knapper: Den originale mus havde ingen knapper, hvilket krævede, at brugerne skulle stole på et tastatur til interaktion.

* Begrænset funktionalitet: Sammenlignet med moderne mus var den originale musens evner begrænset. Det gav simpelthen et middel til at kontrollere markørpositionen.

* kablet forbindelse: Musen var tilsluttet computeren via et kabel, der begrænsede dens bevægelse.

Mens den originale mus var en simpel enhed, revolutionerede den interaktion mellem mennesker og computer ved at introducere begrebet en direkte, fysisk måde at kontrollere en markør på. Denne opfindelse lagde grundlaget for udviklingen af ​​den moderne computermus, som er blevet et uundværligt værktøj i computerbrug.