De bedste værktøjer til kortlægning af et målnetværk afhænger af de specifikke mål og begrænsninger for din undersøgelse. Her er en sammenbrud af nogle almindelige værktøjer og deres styrker:

Passive rekognoseringsværktøjer:

* netværksscannere: (NMAP, vred IP -scanner, avanceret IP -scanner)

* styrker: Identificer hurtigt live -værter, åbne porte og tjenester, der kører på et netværk.

* svagheder: Passiv, stole på svar fra mål, er måske ikke omfattende.

* PORT -scannere: (NMAP, ZenMap, Nessus)

* styrker: Bestem åbne porte, tjenester og sårbarheder kan registrere firewalls.

* svagheder: Kan være støjende, advarsler administratorer.

* pakkesniffere: (Wireshark, tcpdump)

* styrker: Fang netværkstrafik, analysere protokoller, identificere sårbarheder og potentielt afdække følsomme oplysninger.

* svagheder: Kræver specialiserede færdigheder til at fortolke resultater, juridiske bekymringer i nogle jurisdiktioner.

* open source intelligence (OSINT) værktøjer: (Shodan, Censys, Google Hacking Database)

* styrker: Identificer offentligevendte enheder, indsamle oplysninger fra offentligt tilgængelige databaser og forstå Targets online tilstedeværelse.

* svagheder: Begrænset til offentligt tilgængelig information, kan være forældet eller ufuldstændig.

Aktive rekognoseringsværktøjer:

* sårbarhedsscannere: (Nessus, Openvas, Qualys)

* styrker: Identificer kendte sårbarheder, vurdere sikkerhedsstilling og prioritere afbødningsindsats.

* svagheder: Kan udløse alarmer, nogle kan være falske positive, kræve regelmæssige opdateringer.

* udnyttelsesrammer: (Metasploit, kernepåvirkning)

* styrker: Test sårbarheder, få adgang til systemer og gennemføre simulerede angreb.

* svagheder: Kræver ekspertise, potentielt ulovlig at bruge uden tilladelse.

* webapplikationsscannere: (Burp Suite, Zap, Acunetix)

* styrker: Find sårbarheder i webapplikationer, identificer potentielle XS'er, SQL -injektion og andre angreb.

* svagheder: Kræver specialiserede færdigheder, kan være støjende, kan gå glip af komplekse sårbarheder.

Andre værktøjer:

* Social Engineering Tools: (Spoofing, phishing)

* styrker: Kan være meget effektiv til at få adgang, bypass tekniske sikkerhedsforanstaltninger.

* svagheder: Etiske overvejelser, potentielle juridiske konsekvenser.

* kortlægningsværktøjer: (Visio, Dia)

* styrker: Opret visuelle repræsentationer af netværket, spore fremskridt og dele fund.

* svagheder: Ikke direkte involveret i netværksreconnaissance.

faktorer, der skal overvejes:

* Målnetværk: Størrelsen, kompleksiteten og sikkerhedsstillingen på netværket vil påvirke de værktøjer, du vælger.

* juridiske og etiske overvejelser: Sørg for, at du har den nødvendige tilladelse og overholder alle relevante love og forskrifter.

* færdigheder og ekspertise: Dine tekniske færdigheder og viden bestemmer, hvilke værktøjer du effektivt kan bruge.

* Mål: Definer dine mål for kortlægning af netværket (f.eks. Identificering af sårbarheder, forståelse af netværkstopologi, indsamling af intelligens).

Anbefalinger:

* Start med passive rekognoseringsværktøjer: Dette er den mindst påtrængende tilgang og giver en baseline -forståelse af netværket.

* Brug aktive rekognoseringsværktøjer forsigtigt: Sørg for, at du har tilladelse til at scanne netværket og være opmærksom på potentielle konsekvenser.

* Kombiner flere værktøjer: Forskellige værktøjer har styrker og svagheder, der kombinerer dem kan give en mere omfattende opfattelse.

* Dokumenter dine fund: Opbevar detaljerede poster over dine aktiviteter, herunder de anvendte værktøjer, resultater og eventuelle beslutninger.

Husk: Netværkskortlægning er en kompleks proces, og de bedste værktøjer varierer afhængigt af dine specifikke behov og omstændigheder.