Protokoller, der ikke garanterer levering, men fungerer med meget lav overhead, prioritering af hastighed og effektivitet frem for pålidelighed, falder ofte i kategorien forbindelsesløs protokoller. Nogle fremtrædende eksempler inkluderer:

* Bruger Datagram Protocol (UDP): UDP er en meget brugt protokol til applikationer som videostreaming, online spil og DNS -opslag. Det overfører datapakker uden at etablere en forbindelse, hvilket fører til hurtigere transmission, men potentielt mister data, hvis netværksbetingelser bliver upålidelige.

* Internet Control Message Protocol (ICMP): ICMP er ansvarlig for netværksdiagnostik og fejlrapportering. Den bruger UDP som sit transportlag, hvilket betyder, at det ikke garanterer levering.

* Datagram overbelastningskontrolprotokol (DCCP): Selv om denne protokol tilbyder nogle overbelastningskontrolmekanismer, garanterer stadig ikke levering som TCP.

Nøgleegenskaber ved disse protokoller:

* Ingen forbindelse: Data sendes direkte uden omkostningen ved at oprette en forbindelse.

* levering af bedste indsats: Netværket forsøger at levere dataene, men garanterer ikke dets ankomst.

* Lav overhead: De prioriterer hastighed og minimerer mængden af ​​data, der er sendt til kontroloplysninger.

Hvornår skal man bruge dem:

Disse protokoller er egnede til applikationer hvor:

* Hastighed og effektivitet er vigtigst: De minimerer latenstid og båndbreddeforbrug.

* Datatab er acceptabelt: Nogle datatab er acceptabelt eller kan håndteres af videresendelsesmekanismer på applikationsniveau.

* Pålidelig levering er ikke kritisk: Ansøgninger, der kan håndtere datatab eller have alternative strategier på plads.

Vigtig note: Mens disse protokoller prioriterer hastighed, mangler de ofte pålidelighedsgarantierne, der tilbydes af protokoller som TCP (transmissionskontrolprotokol), hvilket sikrer pålidelig levering gennem mekanismer som anerkendelser og videresendelser.