En digital computer kræver grundlæggende flere flip-flops for at udføre forskellige operationer. Antallet af nødvendige flip-flops kan variere afhængigt af computerens specifikke design og arkitektur. Her er et par nøgleområder, hvor flipflops er almindeligt anvendte:

1. Registre :Flip-flops bruges til at konstruere registre, som bruges til at lagre data og mellemresultater under beregninger. Hvert register består typisk af en gruppe flip-flops, der kan lagre et bestemt antal bits.

2. Aritmetisk logisk enhed (ALU) :ALU'en er ansvarlig for at udføre aritmetiske og logiske operationer såsom addition, subtraktion, multiplikation og logiske sammenligninger. Hver operation kan kræve flere flip-flops for at gemme operander, mellemresultater og flag (såsom bære- eller overløbsflag).

3. Kontrolenhed :Styreenheden er ansvarlig for at orkestrere rækkefølgen af ​​operationer i en computer. Den bruger flip-flops til at gemme den aktuelle tilstand af programmet og til at kontrollere strømmen af ​​data og instruktioner.

4. Hukommelsesadresseregistre :Flip-flops bruges i hukommelsesadresseregistre til at gemme adresserne på hukommelsesplaceringer til læse- eller skriveoperationer.

5. Programtæller :Programtælleren gemmer adressen på den næste instruktion, der skal udføres. Den består af en række flip-flops, der stiger eller formindsker for at holde styr på instruktionsadressen.

Det specifikke antal flip-flops, der kræves i en digital computer, afhænger af systemets kompleksitet og funktionalitet. For eksempel kan en simpel mikrocontroller have et par hundrede flip-flops, mens en højtydende serverprocessor kan have flere milliarder flip-flops. Tætheden og miniaturiseringen af ​​flip-flops har været afgørende faktorer for digital computers stigende computerkraft og -kapacitet over tid.