Harvard-arkitektur og von Neumann-arkitektur er to forskellige computerarkitekturer, der primært adskiller sig i deres hukommelsesorganisation.

1. Harvard-arkitektur:

- I Harvard-arkitektur er programinstruktionerne og data gemt i separate fysiske hukommelsesrum. Det betyder, at processoren har separate hukommelsesmoduler til instruktioner (instruktionshukommelse) og data (datahukommelse).

- Harvard-arkitekturen giver mulighed for samtidig adgang til både instruktions- og datahukommelse, hvilket potentielt kan øge ydeevnen. Da instruktioner og data lagres separat, kan processoren hente instruktioner og data fra deres respektive hukommelser samtidigt.

-Harvard-arkitektur er almindeligt anvendt i indlejrede systemer og mikrocontrollere, hvor hukommelseseffektivitet og ydeevne er afgørende.

2. Princeton (von Neumann) arkitektur:

- I Princeton (også kendt som von Neumann) arkitektur er programinstruktionerne og data gemt i et enkelt, samlet hukommelsesrum. Det betyder, at der ikke er nogen fysisk adskillelse mellem instruktioner og data i hukommelsen.

-Von Neumann-arkitekturen giver mulighed for et enklere design og implementering af processoren, da den ikke behøver at administrere separate hukommelsesmoduler til instruktioner og data.

- Det er almindeligt brugt i almindelige computere, hvor muligheden for at gemme både instruktioner og data i samme hukommelsesplads giver større fleksibilitet og alsidighed.

- von Neumann-arkitektur er det mere almindelige og dominerende design, der bruges i moderne computere, herunder stationære computere og servere.

Sammenfattende ligger den vigtigste forskel mellem Harvard og Princeton arkitektur i adskillelsen eller integrationen af ​​instruktion og datahukommelse. Harvard-arkitektur tilbyder separate hukommelsespladser til instruktioner og data, mens Princeton-arkitektur bruger et samlet hukommelsesrum til begge. Valget af arkitektur afhænger af de specifikke krav til systemet, såsom ydeevneovervejelser, hukommelseseffektivitet og designkompleksitet.