AFM-computerhukommelse (atomic force microscope computer memory) er en hypotetisk form for computerhukommelse baseret på atomic force mikroskop. Det foreslås at være i stand til at lagre information på atomare skalaer, hvilket potentielt giver mulighed for meget større lagringskapacitet end nuværende teknologier såsom magnetiske harddiske og flash-hukommelse.

Det grundlæggende princip bag AFM computerhukommelse er at bruge AFM-spidsen til at manipulere individuelle atomer eller molekyler på et substrat, hvilket skaber mønstre, der repræsenterer lagrede data. AFM-spidsen styres med høj præcision, hvilket giver mulighed for at skabe meget små og tætte datalagringsstrukturer.

En potentiel fordel ved AFM computerhukommelse er dens høje lagertæthed, da dataene er lagret på atomare skalaer. Det anslås, at AFM-computerhukommelse potentielt kan opnå lagertætheder på op til 1 terabit (1 billion bits) pr. kvadratcentimeter, hvilket er væsentligt højere end nuværende teknologier.

En anden fordel ved AFM computerhukommelse er dens ikke-flygtige natur, hvilket betyder, at dataene bevares, selv når strømmen er slukket. Dette er i modsætning til DRAM, som kræver konstant strøm for at vedligeholde de lagrede data.

AFM computerhukommelse er dog stadig i høj grad en hypotetisk teknologi og står over for flere udfordringer, før den praktisk kan implementeres. En udfordring er vanskeligheden ved præcist at kontrollere AFM-spidsen for at manipulere atomer eller molekyler nøjagtigt og pålideligt. En anden udfordring er den langsomme hastighed af AFM, som ville gøre læsning og skrivning af data relativt langsom sammenlignet med nuværende teknologier.

Samlet set viser AFM computerhukommelse lovende som en potentiel fremtidig teknologi til datalagring med ultrahøj tæthed, men der er stadig behov for betydelig forskning og udvikling for at overvinde udfordringerne og bringe det til praktisk virkelighed.