I sin oprindelige betydning refererede udtrykket "hardware" til fysiske maskiner og værktøjer, især dem, der er fremstillet af hårde materialer såsom metal eller træ. Det omfattede en bred vifte af genstande, der blev brugt til konstruktion, bygning og fremstilling. Men begrebet hardware, som vi forstår det i forbindelse med computere, dukkede op senere.

Forbindelsen mellem den historiske betydning af hardware og computere kan spores til computerens tidlige dage, da maskiner var store, komplekse og fysisk imponerende. Udtrykket "hardware" blev anvendt på de fysiske komponenter og enheder, der udgjorde disse tidlige computere. Disse omfattede mainframe eller central processing unit (CPU), input/output (I/O) enheder såsom tastaturer og printere, lagermedier som magnetbånd og hulkort og forskellige elektroniske kredsløb og komponenter.

Efterhånden som computere udviklede sig og blev mere kompakte, fortsatte udtrykket "hardware" med at blive brugt til at beskrive de fysiske komponenter i et computersystem. Dette inkluderer den centrale behandlingsenhed (CPU), random access memory (RAM), lagerenheder (harddiske, solid-state-drev), input/output (I/O) porte (USB, HDMI osv.), grafikkort , lydkort, netværksadaptere og andre udvidelseskort.

I modsætning til hardware refererer udtrykket "software" til de instruktioner og programmer, der styrer og administrerer en computers operationer. Software inkluderer operativsystemet, applikationssoftwaren og forskellige andre softwarekomponenter, der kører på computeren.

I moderne computing omfatter udtrykket "hardware" alle de fysiske komponenter og enheder, der udgør et computersystem. Det danner det håndgribelige fundament, som softwaren fungerer på, og giver de nødvendige ressourcer og funktionalitet til at udføre opgaver, behandle data og muliggøre brugerinteraktion.