Analoge computere er ikke kendt for deres høje nøjagtighed på samme måde som digitale computere er. Her er hvorfor:
* Fysisk repræsentation: Analoge computere repræsenterer data ved hjælp af fysiske mængder som spænding, strøm eller rotation. Disse mængder er iboende modtagelige for støj, drift og andre ufuldkommenheder i den fysiske verden.
* begrænset præcision: Nøjagtigheden af en analog computer er begrænset af præcisionen af de anvendte fysiske komponenter. For eksempel kan et potentiometer kun justeres til et vist niveau af granularitet.
* Ikke-linearitet: Mange fysiske systemer, der bruges i analoge computere, udviser ikke-lineær opførsel, der introducerer unøjagtigheder i beregningerne.
* begrænset skalerbarhed: Analoge computere er typisk designet til specifikke opgaver og er vanskelige at konfigurere eller skalere for mere komplekse problemer.
Det er dog vigtigt at bemærke, at "nøjagtighed" er et relativt koncept for analoge computere:
* realtidsbehandling: Analoge computere udmærker sig ved realtidsbehandling og kan håndtere kontinuerlige datastrømme effektivt. Deres nøjagtighed er tilstrækkelig til mange realtidsapplikationer som kontrolsystemer og simuleringer.
* Specifikke applikationer: I visse applikationer, som simulering af fysiske systemer, kan analoge computere tilbyde et nøjagtighedsniveau, som er vanskeligt at opnå med digitale computere. Deres evne til direkte at modellere fysiske fænomener kan føre til mere realistiske resultater.
Kortfattet:
Analoge computere er ikke så nøjagtige som digitale computere, når det kommer til at repræsentere tal med høj præcision. Imidlertid er deres nøjagtighed tilstrækkelig til mange realtidsapplikationer og specifikke problemer, hvor de kan modellere fysiske systemer effektivt. Deres begrænsninger i nøjagtighed skyldes stort set den fysiske karakter af deres komponenter og de iboende begrænsninger af analog repræsentation.
