Pathping og tracert er begge netværksdiagnoseværktøjer, der kan bruges til at identificere problemer med en netværksforbindelse. Hvert værktøj har dog sine egne styrker og svagheder, så det bedste værktøj at bruge vil variere afhængigt af den specifikke situation.

Pathping er et mere avanceret værktøj end tracert, og det giver mere detaljerede oplysninger om stien, som pakker tager mellem to værter. Pathping kan bruges til at identificere problemer såsom pakketab, høj latenstid og ruteændringer.

Tracert er et enklere værktøj end pathping, og det er nemmere at bruge. Tracert kan bruges til at identificere problemer såsom pakketab og høj latenstid, men det giver ikke så meget detaljeret information som pathping.

Her er en tabel, der opsummerer de vigtigste forskelle mellem pathping og tracert:

| Funktion | Pathping | Tracert |

|---|---|---|

| Kompleksitet | Avanceret | Simpel |

| Oplysninger | Detaljeret | Grundlæggende |

| Bedst til | Identifikation af problemer såsom pakketab, høj latenstid og ruteændringer | Identifikation af problemer såsom pakketab og høj latenstid |

Hvornår skal du bruge pathping eller tracert

Følgende er nogle eksempler på, hvornår du måske vil bruge pathping eller tracert:

* Når du oplever pakketab eller høj latenstid på en netværksforbindelse.

* Når du fejlfinder et problem med en netværkstjeneste, såsom et websted eller en e-mail-server.

* Når du forsøger at finde den bedste rute mellem to værter.

Hvis du ikke er sikker på, hvilket værktøj du skal bruge, kan du starte med tracert. Hvis tracert ikke giver nok information, kan du prøve at bane vej.

Her er nogle yderligere tips til brug af pathping og tracert:

* Brug muligheden `-n` til at omsætte IP-adresser til værtsnavne.

* Brug "-q"-indstillingen til at undertrykke duplikerede linjer.

* Brug "-w"-indstillingen til at angive en timeoutværdi.

* Brug "-l"-indstillingen til at angive det maksimale antal hop, der skal gennemløbes.

* Brug "-r" til at angive antallet af pakker, der skal sendes.