Der er ikke et enkelt, universelt anerkendt navn for en rutine, der tester et bundkort. Afhængig af konteksten og formålet bruges disse udtryk dog ofte:

Generelle vilkår:

* Diagnostik til bundkort: Dette er et bredt udtryk, der omfatter enhver test designet til at evaluere funktionaliteten af ​​et bundkort.

* post (power-on selvtest): Dette er en indbygget test, der køres af BIOS (grundlæggende input/output-system), når computeren starter. Det kontrollerer for grundlæggende hardwarefunktionalitet, inklusive bundkortet.

* Boot Test: I lighed med Post fokuserer dette udtryk på bundkortets evne til at starte computeren med succes.

* hardware -test: Dette er et generelt udtryk, der kan omfatte test af bundkortet, men også andre hardwarekomponenter.

Specifikke testtyper:

* hukommelsestest: Denne test fokuserer på RAM (tilfældig adgangshukommelse) installeret på bundkortet og kontrollerer for fejl og stabilitet.

* CPU -test: Dette tester Central Processing Unit (CPU) for at sikre, at den fungerer korrekt og med sin optimale hastighed.

* perifer test: Dette kontrollerer funktionaliteten af ​​komponenter, der er forbundet til bundkortet, såsom harddiske, netværkskort og USB -porte.

* BIOS -test: Dette fokuserer på selve BIOS og sikrer, at den opdateres og fungerer korrekt.

Softwareværktøjer:

* Diagnostisk software til bundkort: Der er forskellige softwareprogrammer, der er specifikt designet til at teste bundkortet, som Memtest86, Hwinfo eller producentens egne diagnostiske værktøjer.

* Systemovervågningsværktøjer: Programmer som CPU-Z, Hwmonitor og lignende værktøjer kan bruges til at vurdere ydeevnen og sundheden på bundkortet og dets komponenter.

Den anvendte specifikke terminologi afhænger ofte af konteksten, uanset om du diskuterer en indbygget test, et softwareværktøj eller en bestemt type test.