En vært kan bruge forskellige mekanismer til at bestemme, om en datapakke ikke blev modtaget. Nogle almindelige metoder omfatter:

1. Sekvensnumre: Hver datapakke, der sendes over et netværk, indeholder typisk et sekvensnummer. Dette nummer identificerer entydigt pakken i en sekvens af pakker sendt fra en kilde til en destination. Når modtageren modtager en pakke, kontrollerer den sekvensnummeret for at sikre, at det er den forventede pakke. Hvis det modtagne sekvensnummer er forskelligt fra det forventede sekvensnummer, indikerer det, at en pakke er gået tabt eller ombestillet.

2. Anerkendelser (ACK'er): Når en modtager med succes modtager en datapakke, sender den en bekræftelsespakke (ACK) tilbage til afsenderen. Afsenderen vedligeholder en registrering af de pakker, den har sendt, og de tilsvarende ACK'er, den har modtaget. Hvis afsenderen ikke modtager en ACK for en pakke inden for en specificeret tidsramme, antager den, at pakken ikke blev modtaget og kan sende den igen.

3. Timeouts: Hver datapakke har en tilknyttet timeout-periode. Hvis afsenderen ikke modtager en ACK for en pakke inden for timeout-perioden, antager den, at pakken ikke blev modtaget og kan sende den igen. Timeout-perioden kan justeres dynamisk baseret på netværksforhold og pakketabsrater.

4. Genudsendelser: Hvis en afsender modtager en ACK for en pakke, som den allerede har gentransmitteret, kan den udlede, at den originale pakke blev modtaget i uorden. I sådanne tilfælde kan afsenderen vælge at kassere dubletpakken eller bekræfte den for at undgå forvirring.

5. Fejldetekterende koder: Datapakker indeholder ofte fejldetekterende koder, såsom kontrolsummer eller cykliske redundanstjek (CRC'er), som gør det muligt for modtageren at opdage fejl eller beskadigede data i de modtagne pakker. Hvis der opdages en fejl, kan modtageren kassere pakken og anmode om en gentransmission.

6. Keepalive-meddelelser: I nogle protokoller sender værter med jævne mellemrum keepalive-meddelelser til hinanden for at opretholde en forbindelse og registrere, om en vært ikke reagerer. Hvis en vært ikke modtager keepalive-meddelelser fra en anden vært i en bestemt periode, kan den antage, at den eksterne vært ikke er tilgængelig, eller at pakker ikke modtages.

Dette er nogle af de almindelige mekanismer, som en vært kan bruge til at vide, at en datapakke ikke blev modtaget. Ved at anvende disse teknikker kan værter sikre pålidelig og effektiv kommunikation over netværk.