Serverne, der hjælper andre computere med at finde IP -adresser og webadresser på Internettet kaldes domænenavnsservere (DNS) .

Sådan fungerer de:

* URL'er (ensartede ressourcelokatorer) er menneskelige læsbare adresser: Tænk på dem som gadeadresser. Du ved måske "www.google.com", men en computer har brug for en numerisk IP -adresse for at oprette forbindelse til den.

* IP -adresser er numeriske adresser: Computere bruger disse til at kommunikere. De er som den faktiske gadeadresse til et websted.

* DNS -servere fungerer som oversættere: Når du skriver en URL i din browser, beder din computer en DNS -server om at oversætte denne URL til en IP -adresse.

* DNS -servere har databaser: Disse databaser opbevarer kortlægninger mellem URL'er og IP -adresser. De kan enten direkte slå informationen op eller forespørge andre DNS -servere, indtil de finder dem.

* Når IP -adressen er fundet: Din computer kan derefter oprette forbindelse til webstedet og indlæse websiden.

her er en simpel analogi: Forestil dig, at du er nødt til at finde en bestemt butik i en storby. Du kender måske navnet på butikken ("Google"), men du har brug for den faktiske gadeadresse for at komme dertil. En DNS -server er som en katalogtjeneste, der hjælper dig med at finde gadeadressen ("IP -adresse") til den butik.

Sammenfattende er DNS -servere afgørende for, at internettet kan fungere. De giver brugerne adgang til websteder let at bruge menneskelige læsbare webadresser i stedet for at skulle huske komplekse IP-adresser.