De to applikationslagstjenester, der skal føjes til serveren for at give mulighed for automatisk adresse og værtsfilnavnopløsning i et stort netværk er:

1. DNS (domænenavnssystem) :Dette er den primære service til oversættelse af domænenavne (som Google.com) til IP -adresser. Dette giver teknikere mulighed for at administrere navne centralt og eliminere behovet for manuelle opdateringer i værtsfiler.

2. DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol) :Denne service tildeler automatisk IP -adresser til enheder på netværket. Dette eliminerer behovet for teknikere til manuelt at konfigurere hver enheds IP -adresse.

Forklaring:

* dns er standard måde at løse værtsnavne til IP -adresser på Internettet og i store netværk. Det giver en hierarkisk, distribueret database, der kortlægger domænenavne til IP -adresser. Når en enhed skal kommunikere med en anden enhed, bruger den DNS til at slå målets IP -adresse op.

* dhcp Automater processen med at tildele IP -adresser til enheder. Det giver en central server mulighed for at administrere puljen af ​​tilgængelige IP -adresser, tildele adresser dynamisk til enheder på netværket og konfigurere andre netværksindstillinger.

Fordele ved implementering af DNS og DHCP:

* reduceret administrativ byrde: Teknikere har ikke længere brug for manuelt at konfigurere IP -adresser og værtsfiler.

* Forbedret skalerbarhed: DNS og DHCP kan håndtere et stort antal enheder og brugere.

* Forbedret sikkerhed: DNS kan hjælpe med at forhindre angreb ved at give et centralt kontrolpunkt for navneopløsning.

Ved at implementere disse to tjenester kan netværket blive mere effektivt, skalerbart og sikkert.