Typer af applikationsservere
Applikationsservere er softwareprogrammer, der leverer et runtime -miljø til webapplikationer og -tjenester. De håndterer opgaver som:
* Anmodning om håndtering: Modtagelse og behandlingsanmodninger fra klienter (webbrowsere, mobile apps osv.).
* ressourcehåndtering: Håndtering af ressourcer som hukommelse, tråde og forbindelser.
* sikkerhed: Håndhævelse af sikkerhedspolitikker og styring af brugergodkendelse.
* Datatilgang: Giver adgang til databaser og andre datakilder.
* Komponentstyring: Implementering og styring af webapplikationer og deres komponenter.
Her er nogle almindelige typer applikationsservere:
1. Traditionelle Java EE -applikationsservere:
* jboss: Open source, robust og meget skalerbar. Brugt til virksomhedsapplikationer med kompleks arkitektur.
* glasfisk: En anden open source-server udviklet af Oracle. Kendt for sin støtte til Java EE -standarder.
* weblogic: Kommerciel server fra Oracle, kendt for sin ydeevne og pålidelighed. Ofte brugt i storstilet virksomhedsapplikationer.
* WebSphere: IBMs kommercielle server, der tilbyder avancerede funktioner til styring af komplekse applikationer.
* jrun: Adobes server, der ofte bruges sammen med ColdFusion og andre Adobe Technologies.
2. Letvægtsapplikationsservere:
* tomcat: Open source, letvægtsserver, der primært bruges til servering af webapplikationer skrevet i Java. Populær for dets brugervenlighed og skalerbarhed.
* brygge: En anden open source, letvægtsserver med fokus på ydeevne og skalerbarhed. Ofte brugt i indlejrede systemer og mikroservices.
* Spring Boot: Ikke en server i sig selv, men en ramme, der kan bruges til at skabe standalone, selvstændige webapplikationer. Disse applikationer kan implementeres uden en traditionel applikationsserver.
3. Specialiserede applikationsservere:
* node.js: Brugt til opbygning af realtidsapplikationer, web-API'er og skalerbare backend-tjenester. Bruger JavaScript til både frontend og backend -udvikling.
* Ruby on Rails: Rammer til opbygning af webapplikationer med Ruby. Leveres med sin egen server (PUMA, enhjørning) til implementering.
* python webservere: Django og kolbe er populære rammer for Python. De leveres med deres egne servere eller kan implementeres på andre servere som Gunicorn eller UWSGI.
* php -servere: PHP -applikationer kan implementeres på servere som Apache eller Nginx, som også leverer webserverfunktionaliteter.
4. Skybaserede applikationsservere:
* AWS Elastisk beanstalk: Platform-as-a-service (PaaS), der forenkler implementering og styring af applikationer på AWS.
* Google App Engine: Googles PaaS til implementering og skalering af webapplikationer.
* heroku: Populære PaaS til implementering og styring af webapplikationer, især dem, der er bygget med Ruby on Rails.
* Azure App Service: Microsofts PaaS til implementering og styring af webapplikationer og API'er.
Valg af den rigtige applikationsserver afhænger af flere faktorer:
* Programmeringssprog: Nogle servere er specifikt designet til visse programmeringssprog.
* Projektkrav: Komplekse applikationer kan kræve mere robuste servere, mens mindre projekter muligvis er bedre egnet til lette alternativer.
* skalerbarhed: Serveren skal være i stand til at håndtere fremtidig vækst i trafik og data.
* Omkostninger: Kommercielle servere kan være dyre, mens open source-servere ofte er gratis.
* brugervenlighed: Nogle servere er lettere at konfigurere og administrere end andre.
Dette er ikke en udtømmende liste, og nye applikationsservere udvikles konstant. Det bedste valg for dig afhænger af dine specifikke behov og præferencer.
