Dynamiske routingprotokoller udfører to hovedopgaver:

1. Opdag af netværkstopologi: De indsamler information om netværkets struktur, herunder de tilgængelige stier og deres tilknyttede omkostninger (f.eks. Latens, båndbredde). Dette opnås gennem kommunikation med andre routere på netværket.

2. Beregning af optimale ruter: Baseret på den samlede netværkstopologi beregner disse protokoller de mest effektive ruter for datapakker til at rejse mellem netværksendepunkter. Dette opnås typisk ved anvendelse af algoritmer som Dijkstras algoritme eller korteste sti først (SPF) algoritme.

I det væsentlige skaber dynamiske routingprotokoller et selvopdateringskort over netværket og optimerer konstant de bedste stier til dataflow, hvilket sikrer, at netværket forbliver funktionelt og elastisk, selv når der opstår ændringer.