Routere bruger routingprotokoller til at udveksle information om netværkstopologi og ruter, så de kan bygge og vedligeholde routingborde. Her er nogle almindelige typer routingprotokoller:

Distancevector routingprotokoller

* RIP (Routing Information Protocol): En enkel, klassisk protokol, der bruger hopantal som metrikken. RIP bruges ofte i små netværk på grund af dets lette implementering.

* IGRP (Interior Gateway Routing Protocol): Ciscos proprietære protokol, der udvider RIP med båndbredde, forsinkelse, belastning og pålidelighedsmetrik. IGRP betragtes nu som forældet og erstattet af EIGRP.

* eigrp (forbedret interiør gateway routingprotokol): En anden Cisco-proprietær protokol, der bruger en hybrid afstand-vektor/link-state-tilgang, der tilbyder forbedret ydelse og skalerbarhed sammenlignet med RIP og IGRP.

link-state routingprotokoller

* OSPF (åben korteste sti først): En meget anvendt protokol, der udsender link-state-oplysninger til alle routere i netværket. OSPF bruger Dijkstra's algoritme til at beregne den korteste sti og er mere effektiv end afstandsvektorprotokoller i store netværk.

* er-IS (mellemliggende system til mellemliggende system): I lighed med OSPF er IS-IS en link-state-protokol, der bruger et hierarkisk adresseringsskema for skalerbarhed.

Path-Vector Routing Protocols

* BGP (Border Gateway Protocol): Den primære routingprotokol, der bruges til routing mellem autonome systemer (AS). BGP er en Path-Vector-protokol, der udveksler stioplysninger med andre ASE'er, hvilket giver mulighed for mere komplekse routingpolitikker.

Andre routingprotokoller

* ripng (Routing Information Protocol Next Generation): En afstandsvektorprotokol designet til IPv6-netværk.

* DVMRP (Distance Vector Multicast Routing Protocol): En multicast -routingprotokol, der bruges til at distribuere data til flere modtagere samtidigt.

Valg af den rigtige routingprotokol:

Valget af routingprotokol afhænger af flere faktorer, herunder:

* netværksstørrelse og kompleksitet: Link-state-protokoller er bedre egnet til store og komplekse netværk.

* Administrativ overhead: Protokoller med afstandsvektor er enklere at konfigurere og administrere.

* Sikkerhedskrav: OSPF og IS-IS tilbyder mere robuste sikkerhedsfunktioner.

* Interoperabilitet: RIP og OSPF understøttes bredt af forskellige leverandører.

At forstå de forskellige routingprotokoller og deres egenskaber giver dig mulighed for at vælge den mest passende til dine netværksbehov.