Den type routing, der bruger information manuelt indtastet i en tabel, kaldes statisk routing .

Her er hvorfor:

* statisk routing Kræver, at en netværksadministrator manuelt konfigurerer hver rute inden for routingtabellen. Dette betyder at specificere destinationsnetværket, den næste Hop -router og den udgående grænseflade.

* dynamisk routing På den anden side bruger routingprotokoller som RIP, OSPF eller BGP til automatisk at lære og opdatere ruter baseret på netværksændringer. Dette eliminerer behovet for manuel konfiguration.

Fordele ved statisk routing:

* enkelhed: Let at konfigurere og forstå, især i små netværk.

* sikkerhed: Kan bruges til at kontrollere trafikstrømmen og begrænse adgangen til specifikke netværk.

* forudsigelighed: Ruter forbliver konsistente og tilbyder forudsigelig netværksadfærd.

Ulemper ved statisk routing:

* manuel konfiguration: Kræver manuelle opdateringer til eventuelle netværksændringer, som kan være tidskrævende og fejlutsatte.

* Skalerbarhedsproblemer: Ikke egnet til store netværk på grund af behovet for at konfigurere hver rute individuelt.

* Manglende fleksibilitet: Kan ikke tilpasse sig netværksændringer dynamisk.

Derfor, hvis du har brug for en enkel og forudsigelig routingmetode til et lille netværk, kan statisk routing muligvis være et godt valg. For større og mere komplekse netværk foretrækkes imidlertid generelt dynamisk routing.