Når en pakke går ind i en routergrænseflade, gennemgår den en række beslutninger for at bestemme dens næste hop. Disse beslutninger er baseret på pakkens headerinformation og routerens konfiguration. Her er en sammenbrud af de vigtigste trin:

1. Pakke modtagelse og inspektion af overskrift:

* Modtag pakke: Routeren modtager pakken gennem grænsefladen.

* Undersøg header: Routerens hardware undersøger hurtigt pakkeoverskriften på udkig efter nøgleoplysninger som:

* Destination IP -adresse: Dette er det ultimative mål for pakken.

* Kilde IP -adresse: Hvor pakken stammer fra.

* Protokol: Den type data, der transporteres (f.eks. TCP, UDP, ICMP).

* Andre felter: Disse kan omfatte ting som tid til live (TTL) og fragmenteringsinformation.

2. Routing Table -opslag:

* Matchdestination IP: Routeren bruger destinations -IP -adressen i pakken til at søge på sin routingtabel.

* længste præfiks Match: Routingtabellen er organiseret for at finde den mest specifikke rute, der matcher destinations -IP -adressen. Dette sikrer, at pakken tager den mest passende sti.

* Ruteinformation: Den matchende rute giver vigtige oplysninger om det næste hop:

* Næste hop IP -adresse: Dette er IP -adressen på den næste router i stien.

* udgående grænseflade: Dette specificerer grænsefladen på routeren, gennem hvilken pakken sendes.

* metrisk: Dette repræsenterer omkostningerne ved at bruge denne rute (f.eks. Hopantal, båndbredde, latenstid).

3. Pakkebehandling og videresendelse:

* Pakkemodifikation: Routeren kan være nødt til at ændre pakken, inden den videresender den. Dette inkluderer:

* TTL -reduktion: Værdien til tid til live (TTL) reduceres med 1 for at forhindre, at pakker løber uendeligt.

* fragmentering: Hvis MTU (maksimal transmissionsenhed) for den udgående grænseflade er mindre end pakkestørrelsen, kan routeren muligvis fragmentere pakken.

* kontrolsum om beregning: Routeren kan beregne kontrolsummen for pakken igen, hvis den foretager ændringer.

* videresendelse til næste hop: Routeren indkapsler pakken med de relevante overskriftsoplysninger til det næste hop og sender den ud den udpegede udgående grænseflade.

4. Yderligere beslutninger:

* adgangskontrollister (ACLS): ACL'er kan bruges til at filtrere pakker baseret på forskellige kriterier, såsom kilde -IP -adresse, Destination IP -adresse eller portnumre.

* servicekvalitet (QoS): Routere kan prioritere visse typer trafik (f.eks. Voice over IP) baseret på QoS -indstillinger.

* Sikkerhedsfunktioner: Routere kan implementere sikkerhedsforanstaltninger som firewalls og indtrængningsdetekteringssystemer for at beskytte netværk mod ondsindede angreb.

I bund

* hvor skal man sende pakken (næste hop): Dette bestemmes af routingtabellen.

* Sådan ændres pakken (TTL, fragmentering, kontrolsum): Dette sikrer, at pakken er korrekt formateret og kan krydse netværket.

* om pakken skal passere (ACLS): Dette beskytter netværket mod uønsket trafik.

Routere spiller en kritisk rolle i at dirigere trafik på Internettet og intranetter, og disse beslutninger er kernen i deres funktionalitet.