DHCP-konfiguration (Dynamic Host Configuration Protocol) refererer til processen med at opsætte og administrere DHCP-tjenesten på et netværk for automatisk at tildele IP-adresser, undernetmasker og andre netværksparametre til enheder, der forbinder til netværket.

DHCP er en netværksprotokol, der gør det muligt for enheder på et netværk at få en IP-adresse og andre netværksindstillinger fra en central DHCP-server. Ved at bruge DHCP kan netværksadministratorer centralt administrere IP-adresseallokering, hvilket gør det nemmere at tilføje eller fjerne enheder fra netværket og sikre, at alle enheder har gyldige IP-adresser.

For at konfigurere DHCP skal netværksadministratorer konfigurere en DHCP-server og angive de netværksindstillinger, der skal tildeles enheder. Dette involverer typisk specificering af det IP-adresseområde, som DHCP-serveren kan tildele, undernetmasken, standardgatewayen og DNS-serveradresserne.

Når DHCP-serveren er konfigureret, vil enheder, der forbinder til netværket, automatisk modtage en IP-adresse og andre netværksindstillinger fra DHCP-serveren. Dette giver enheder mulighed for nemt at tilslutte sig netværket og kommunikere med andre enheder på netværket uden at kræve manuel konfiguration af netværksindstillinger.

DHCP-konfiguration er en vigtig opgave i netværksstyring, da den sikrer, at enheder på netværket har gyldige IP-adresser og kan kommunikere med hinanden. Det forenkler også netværksadministration ved at centralisere IP-adresseallokering og reducere behovet for manuel konfiguration af netværksindstillinger.