Dynamic Host Configuration Protocol (DHCP) er en netværksprotokol, der automatisk tildeler IP-adresser til enheder, der er tilsluttet et netværk. DHCP Request-Reply Options for Automatic Configuration (DORA) processen er en del af DHCP-protokollen, der tillader enheder at anmode om yderligere konfigurationsoplysninger fra DHCP-serveren.
Sådan fungerer DORA-processen:
1. DHCP Discover:En enhed, der har brug for en IP-adresse, sender en DHCP Discover-meddelelse på netværket. Denne meddelelse indeholder enhedens hardwareadresse (MAC-adresse) og andre relevante oplysninger.
2. DHCP-tilbud:DHCP-servere på netværket modtager DHCP Discover-meddelelsen og svarer med DHCP-tilbudsmeddelelser. Hver DHCP-tilbudsmeddelelse indeholder en foreslået IP-adresse, undernetmaske, standardgateway og andre konfigurationsmuligheder.
3. DHCP-anmodning:Klientenheden evaluerer DHCP-tilbudsmeddelelserne modtaget fra forskellige DHCP-servere. Den vælger en af de tilbudte IP-adresser og sender en DHCP-anmodningsmeddelelse til den valgte server.
4. DHCP-bekræftelse:DHCP-serveren bekræfter klientenhedens anmodning ved at sende en DHCP-bekræftelse (DHCPACK)-meddelelse. DHCPACK-meddelelsen bekræfter IP-adressetildelingen og giver eventuelle yderligere konfigurationsmuligheder, som klienten anmoder om.
Under DORA-processen kan klientenheden inkludere specifikke muligheder i DHCP-anmodningsmeddelelsen for at bede DHCP-serveren om yderligere konfigurationsoplysninger. Disse muligheder er defineret af Internet Engineering Task Force (IETF) og har unikke option-koder.
Nogle af de almindelige DHCP-muligheder, der bruges i DORA-processen, inkluderer:
- Mulighed 1:Undernetmaske
- Mulighed 3:Router (Standard Gateway)
- Mulighed 6:DNS-servere (domænenavnesystem)
- Mulighed 15:Domænenavn
- Mulighed 50:Anmodet IP-adresse (leveret af klienten)
- Mulighed 55:Parameteranmodningsliste
DHCP-serveren er ansvarlig for at levere de anmodede konfigurationsoplysninger i DHCP-bekræftelsesmeddelelsen.
Ved at bruge DORA-processen kan DHCP-klienter automatisk få ikke kun en IP-adresse, men også yderligere netværkskonfigurationsindstillinger, der er nødvendige for at oprette forbindelse til og kommunikere på netværket. Dette forenkler processen med at konfigurere et stort antal enheder på et netværk og sikrer ensartethed i netværkskonfigurationen.
