DHCP kan enten være en
standalone server eller en
medlemsserver i et domænemiljø.
Fristående DHCP-server :
En selvstændig DHCP-server er ikke en del af et domæne og fungerer uafhængigt. Det bruges typisk i små netværk, hvor der ikke er nogen domænecontroller. DHCP-serveren er ansvarlig for at administrere og tildele IP-adresser til klienter inden for sit omfang. I denne opsætning vedligeholder DHCP-serveren sin egen database med IP-adressetildelinger og klientkonfigurationer.
DHCP-medlemsserver :
En DHCP-medlemsserver er en del af et Windows-domæne og administreres af en domænecontroller. Det bruges typisk i større netværk, hvor centraliseret netværksstyring er påkrævet. I et domænemiljø er DHCP-serveren integreret med Active Directory og henter sin IP-adresse og klientkonfigurationsoplysninger fra domænecontrolleren. DHCP-serveren synkroniserer sine data med Active Directory-databasen, hvilket giver mulighed for centraliseret styring og overvågning af IP-adressetildelinger på tværs af flere servere.
Valget mellem en selvstændig DHCP-server og en DHCP-medlemsserver afhænger af størrelsen og kompleksiteten af dit netværk. For små netværk med et begrænset antal klienter og ingen domænecontroller kan en selvstændig DHCP-server være tilstrækkelig. For større netværk med flere DHCP-servere og et centraliseret administrationskrav anbefales en DHCP-medlemsserver for at sikre konsistens og centraliseret kontrol af IP-adressetildelinger.
