Klassisk TCP henviser til den oprindelige implementering af Transmission Control Protocol (TCP), som blev standardiseret i 1981 som en del af Internet Protocol Suite. Det er stadig meget brugt i dag til forskellige netværksapplikationer og tjenester.
Karakteristika ved klassisk TCP:
1. Forbindelsesorienteret: Klassisk TCP etablerer en virtuel punkt-til-punkt-forbindelse mellem to endepunkter før udveksling af data. Dette sikrer pålidelig levering af data og giver funktioner såsom flowkontrol og undgåelse af overbelastning.
2. Plidelig datalevering: Klassisk TCP anvender mekanismer til at garantere pålidelig levering af data. Det inkluderer mekanismer som sekvensnumre, anerkendelser, retransmissioner og overbelastningskontrolalgoritmer.
3. Flowkontrol: Klassisk TCP anvender en mekanisme kendt som "sliding window protocol". Denne mekanisme regulerer strømmen af data mellem afsender og modtager, hvilket forhindrer netværket i at blive overvældet med data.
4. Congestion Control: Klassisk TCP har indbyggede algoritmer til kontrol af overbelastning til at styre netværksophobning effektivt. Disse algoritmer justerer dynamisk transmissionshastigheden baseret på netværksforhold for at undgå overbelastning af netværket og for at opnå effektiv dataoverførsel.
5. Timeouts og gentransmissioner: Klassisk TCP bruger timeout-mekanismer og retransmissioner til at håndtere tabte eller forsinkede datapakker. Når en bekræftelse for en sendt datapakke ikke modtages inden for en bestemt tidsramme, gentransmitteres pakken for at sikre dens levering.
Oversigt:
Klassisk TCP giver pålidelig og effektiv datatransmission ved at etablere en forbindelsesorienteret kommunikation, anvende pålidelige dataleveringsmekanismer, implementere flowkontrol, inkorporere overbelastningskontrolalgoritmer og bruge timeout- og retransmissionsmekanismer. Mens klassisk TCP fortsat er grundlaget for moderne TCP-implementeringer, er der foretaget fremskridt og ændringer for at forbedre ydeevnen og imødekomme forskellige netværkskrav gennem årene.
