Duplex telegrafi er en metode til telegrafisk transmission, der giver mulighed for tovejskommunikation over en enkelt ledning. Dette opnås ved at bruge to forskellige frekvenser, en for hver kommunikationsretning. Den første succesrige duplex-telegraf blev opfundet af Thomas Edison i 1874.
Duplex telegrafi fungerer ved at bruge en differentialmodtager, som er i stand til at skelne mellem de to forskellige frekvenser. Når der sendes et signal fra den ene ende af ledningen, vil modtageren i den anden ende kun opfange det signal, der er på den rigtige frekvens. Dette giver mulighed for tovejskommunikation over en enkelt ledning.
Duplex telegrafi var et stort gennembrud inden for kommunikationsteknologi, da det gav mulighed for meget mere effektiv brug af telegrafledninger. Før duplekstelegrafi kunne hver telegrafledning kun bruges til kommunikation i én retning ad gangen. Det betød, at hvis to personer ville kommunikere med hinanden, skulle de bruge to forskellige telegrafledninger. Duplex telegrafi muliggjorde tovejskommunikation over en enkelt ledning, hvilket fordoblede effektiviteten af telegrafledninger.
Duplex telegrafi blev brugt flittigt i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Den blev dog efterhånden erstattet af mere avancerede kommunikationsteknologier, såsom telefon og radio.
