Forbindelsesorienterede protokoller betragtes som mere pålidelige end forbindelsesløse protokoller af flere årsager:
1. Garanteret levering: I en forbindelsesorienteret protokol modtager afsenderen en bekræftelse fra modtageren for hver sendt pakke. Hvis en bekræftelse ikke modtages inden for en vis tid, gensender afsenderen pakken og sikrer, at den når frem til modtageren. Denne mekanisme giver et højere niveau af pålidelighed sammenlignet med forbindelsesløse protokoller, hvor pakker kan gå tabt uden afsenderens viden.
2. Fejlregistrering og korrektion: Forbindelsesorienterede protokoller omfatter typisk mekanismer til fejldetektion og korrektion. For eksempel kan de bruge kontrolsummer til at opdage korrupte pakker og anmode om gentransmission, hvis det er nødvendigt. Nogle forbindelsesorienterede protokoller understøtter også forward error correction (FEC), som gør det muligt for modtageren at rekonstruere tabte eller beskadigede pakker uden at kræve gentransmission.
3. Flowkontrol: Forbindelsesorienterede protokoller giver flowkontrolmekanismer til at forhindre afsenderen i at overvælde modtageren med datapakker. Dette er vigtigt i situationer, hvor modtagerens behandlingskapacitet er begrænset, eller hvor netværksforholdene ikke er optimale. Flowkontrol sikrer, at dataoverførselshastigheden matcher modtagerens muligheder, hvilket reducerer sandsynligheden for pakketab.
4. Bekæmpelse af overbelastning: Forbindelsesorienterede protokoller kan implementere overbelastningskontrolmekanismer for at undgå at overvælde netværket med for meget trafik. Overbelastningskontrolalgoritmer justerer afsenderens transmissionshastighed baseret på netværkets aktuelle forhold, hvilket reducerer risikoen for overbelastning og pakketab.
5. Prioritering og servicekvalitet (QoS): Forbindelsesorienterede protokoller kan give prioriterings- og QoS-mekanismer for at sikre, at visse typer trafik får fortrinsbehandling. For eksempel kan realtidsapplikationer som tale- og videoopkald gives højere prioritet end almindelige dataoverførsler, hvilket sikrer en jævn og uafbrudt levering.
På grund af disse grunde foretrækkes forbindelsesorienterede protokoller ofte i scenarier, hvor pålidelighed, fejlfri transmission og garanteret levering er af afgørende betydning. De bruges almindeligvis i applikationer som filoverførsler, streamingmedier, fjernloginsessioner og realtidskommunikationssystemer.