TCP (transmissionskontrolprotokol) og UDP (brugerdatagram -protokol) er to af de vigtigste protokoller, der bruges i Internet Protocol (IP) Network Suite. De bruges begge til dataoverførsel, men de arbejder på forskellige måder og har forskellige styrker og svagheder.

TCP er en forbindelsesorienteret protokol. Dette betyder, at inden data kan overføres ved hjælp af TCP, skal der etableres en forbindelse mellem afsendelse og modtagelsesværter. Denne forbindelse er etableret ved hjælp af trevejs håndtryk. Når forbindelsen er etableret, kan data overføres i begge retninger. TCP garanterer, at data leveres pålideligt, i rækkefølge og uden dobbeltarbejde. Hvis nogen data går tabt eller ødelægges under transmission, videresendes TCP automatisk dem.

UDP er en forbindelsesløs protokol. Dette betyder, at der ikke er behov for at etablere en forbindelse, før data kan overføres ved hjælp af UDP. Dette kan være mere effektivt end TCP, især når du sender små mængder data eller data, der ikke behøver at være garanteret pålidelig levering på orden. UDP garanterer dog ikke, at data leveres pålideligt, i rækkefølge eller uden duplikering. Hvis nogen data går tabt eller ødelægges under transmission, vil UDP ikke automatisk videresende dem.

Her er en tabel, der opsummerer de vigtigste forskelle mellem TCP og UDP:

| Funktion | Tcp | UDP |

| --- | --- | --- |

| Forbindelsesorienteret | Ja | Nej |

| Pålidelig | Ja | Nej |

| Levering på orden | Ja | Nej |

| Garanteret ingen duplikering | Ja | Nej |

| Overhead | Højere | Lavere |

Generelt bruges TCP til applikationer, der kræver pålidelig levering af data, såsom filoverførsler og e-mail. UDP bruges til applikationer, der skal sende data hurtigt og effektivt, såsom VoIP og online spil.