De to hovedtyper af transporttjenester, som Internettet leverer til dets applikationer, er:

1. Forbindelsesorienteret: Denne type service garanterer en dedikeret, pålidelig sti mellem afsenderen og modtageren. Det sikrer, at data leveres i samme rækkefølge, som de blev sendt, og tilvejebringer fejldetektering og korrektionsmekanismer. TCP (transmissionskontrolprotokol) er det mest almindelige eksempel på en forbindelsesorienteret protokol, der bruges på Internettet.

2. forbindelsesløs: Denne type service kræver ikke en dedikeret sti. Det sender simpelthen datapakker til destinationen uden nogen forudgående forbindelse. Dette gør det hurtigere og mere effektivt, men det garanterer ikke levering eller bestilling af pakker, og det giver heller ikke fejldetektion og korrektion. UDP (brugerdatagram -protokol) er en meget anvendt forbindelsesfri protokol.

Her er en tabel, der opsummerer de vigtigste forskelle mellem disse to transporttjenester:

| Funktion | Forbindelsesorienteret (TCP) | Connectionless (UDP) |

| -------------- | -------------------------- | ----------------------- |

| Forbindelse | Ja | Nej |

| Datalevering | Bestilt og pålidelig | Uordnet, upålidelig |

| Fejlhåndtering | Ja | Nej |

| Hastighed | Langsommere | Hurtigere |

| Overhead | Højere | Lavere |

Ansøgninger kan vælge den mest passende transporttjeneste baseret på deres specifikke krav. F.eks. Vil applikationer, der kræver pålidelig datalevering, som e -mail eller filoverførsel, bruge TCP, mens applikationer, der prioriterer hastighed og kan tolerere noget datatab, som streaming -video, ville bruge UDP.