En IP-adresse (Internet Protocol-adresse) fungerer som en unik identifikator for enheder, der er tilsluttet et netværk, så de kan kommunikere med hinanden. Den består af en række tal adskilt af punktum (prikker) og er typisk repræsenteret i form af fire oktetter, såsom "192.168.1.100."

IP-adressen angiver et netværk på flere måder:

Netværksidentifikation:

Den første del af IP-adressen, kendt som netværkspræfikset eller netværksdelen, identificerer det netværk, som enheden tilhører. Enheder, der deler det samme netværkspræfiks, anses for at være på det samme netværk. For eksempel, hvis to enheder har IP-adresser som "192.168.1.100" og "192.168.1.123", tilhører de det samme netværk (192.168.1.0/24).

Subnet-identifikation:

IP-adresser kan yderligere opdeles i undernet, som er mindre opdelinger inden for et netværk. Subneting giver mulighed for mere effektiv netværksstyring og trafikkontrol. Undernetdelen af ​​en IP-adresse identificerer det specifikke undernet, som enheden er tilsluttet.

Værtsidentifikation:

Den sidste del af IP-adressen, kendt som værtsdelen eller værts-id, identificerer entydigt hver enhed i et undernet. Enheder med forskellige værts-id'er inden for det samme undernet kan kommunikere med hinanden.

Ved at kombinere netværkspræfikset, undernetdelen og værts-id'et giver en IP-adresse en hierarkisk struktur til organisering og adressering af enheder på et netværk. Det gør det muligt for enheder at identificere deres eget netværk og kommunikere med andre enheder på det samme netværk eller forskellige netværk.

Derudover er IP-adresser afgørende for at dirigere trafik på tværs af internettet. De tillader routere og andre netværksenheder at bestemme den bedste vej til at videresende datapakker mellem netværk, hvilket sikrer effektiv kommunikation og datalevering.