IPO'er (Initial Public Offerings) følger typisk en cyklus med specifikke faser:
1. Før børsintroduktion:
- Virksomheder, der planlægger at gå offentligt, starter forberedelserne i god tid.
- De mødes med investeringsbanker og juridiske teams for at diskutere processen.
- Virksomhedens økonomi og forretningsplaner er nøje undersøgt.
2. Rolig periode:
- Når først beslutningen om at gå på børsen er taget, går virksomhederne ind i en "stille periode."
- I dette tidsrum kan de ikke diskutere specifikke økonomiske oplysninger om børsnoteringen.
- Det sker for at forhindre insiderhandel og sikre retfærdighed.
3. Tegnelse:
- Investeringsbanker, der fungerer som assurandører, vurderer virksomhedens værdi og bestemmer antallet af aktier, der skal udbydes.
- De sætter også det indledende prisinterval for aktierne.
4. Prospektarkivering:
- Virksomheden indgiver en registreringserklæring, almindeligvis kendt som prospektet, til Securities and Exchange Commission (SEC) i USA.
- Prospektet afslører detaljerede finansielle oplysninger, virksomhedens historie og risikofaktorer forbundet med investeringen.
5. SEC-gennemgang:
- SEC gennemgår prospektet for nøjagtighed og fuldstændighed.
- Eventuelle nødvendige revisioner foretages i denne periode.
6. Roadshow:
- Virksomhedsledere og investeringsbankfolk afholder en række møder med potentielle investorer, analytikere og institutionelle investorer.
- Dette er en mulighed for virksomheden til at pitche sit investeringsforslag og skabe interesse.
7. Pris og tildeling:
- På baggrund af investorfeedback og efterspørgsel under roadshowet sættes den endelige kurs på aktierne.
- Aktier tildeles derefter institutionelle investorer og detailinvestorer, der har afgivet ordrer.
8. IPO-dato:
- Børsnoteringen sker officielt, når selskabets aktier begynder at handle på en børs.
- Aktier kan købes gennem mæglerkonti til markedsprisen.
9. Låseperiode:
- Efter børsnoteringen er insidere, såsom virksomhedsledere og større aktionærer, underlagt en lock-up periode, hvor de ikke kan sælge deres aktier.
- Dette gøres for at opretholde markedsstabilitet og forhindre overdreven salg.
10. Handel:
- Efter lock-up-perioden kan insidere frit sælge deres aktier, hvilket fører til øget handelsaktivitet.