Her er grunden til, at antallet af mulige IP -adresser falder, når du går fra klasse A til klasse C:
Forståelse af IP -adressestruktur
En IP-adresse er et 32-bit-nummer, typisk repræsenteret i prikket decimalnotation (f.eks. 192.168.1.1). Hver del af adressen (adskilt af prikker) er en 8-bit byte.
klassebaseret adressering (historisk brugt)
* Klasse A: Bruger den første byte (8 bit) til at definere netværket. Dette efterlader 24 bit (8 x 3) til værtsadresser.
* Netværks -ID:1 bit (0)
* Netværksbits:7 bit (128 mulige netværk)
* Værtsbits:24 bit (16.777.214 mulige værter pr. Netværk)
* Klasse B: Bruger de to første bytes (16 bit) til netværket og efterlader 16 bit til værter.
* Netværks -ID:2 bit (10)
* Netværksbits:14 bit (16.384 mulige netværk)
* Værtsbits:16 bit (65.534 mulige værter pr. Netværk)
* Klasse C: Bruger de første tre bytes (24 bit) til netværket og efterlader kun 8 bit til værter.
* Netværks -ID:3 bit (110)
* Netværksbits:21 bit (2.097.152 mulige netværk)
* Værtsbits:8 bit (254 mulige værter pr. Netværk)
Trade-off
* Flere netværk: Når du flytter ned fra klasse A til klasse C, får du et større antal mulige netværk.
* færre værter pr. Netværk: Afvejningen er, at du har færre mulige værtsadresser inden for hvert netværk.
hvorfor det giver mening
* Effektiv allokering: Klasse A -netværk er bedst egnet til store organisationer, der har brug for et massivt antal IP -adresser. Klasse C -netværk er mere egnede til mindre organisationer eller hjemmetværk, hvor antallet af enheder er relativt lille.
* imødekomme behov: Klassesystemet blev oprettet for at imødekomme de forskellige behov i netværksstørrelser. Efterhånden som netværksteknologi udviklede sig, blev der udviklet et mere fleksibelt adresseringssystem kaldet CIDR (Classless Inter-Domain Routing), hvilket giver mulighed for mere effektiv IP-adressefordeling.
Vigtig note: Mens det klassebaserede adresseringssystem var historisk markant, bruges det mindre almindeligt i dag. CIDR er den foretrukne adresseringsordning i moderne netværk.
