I de første år med computing (omtrent 1940'erne-1970'erne),
fysisk sikkerhed var den dominerende type sikkerhed. Her er hvorfor:
* begrænset adgang: Tidlige computere var store, dyre og husede i kontrollerede miljøer. Adgang var begrænset til autoriseret personale, ofte gennem fysiske barrierer som låste døre og sikkerhedsvagter.
* Mangel på netværk: Computere var primært fristående maskiner, hvilket minimerede risikoen for fjernadgang og netværkssårbarheder.
* Fokus på dataintegritet: Den primære sikkerhedsmæssige bekymring var at beskytte integriteten af data, der blev gemt på fysiske medier som stansekort og magnetiske bånd. Dette blev opnået gennem streng kontrol over procedurer for databehandling og fysiske lagringssteder.
* Enkel software: Operativsystemer og applikationer var relativt enkle med begrænsede sårbarheder sammenlignet med moderne software.
* Begrænset viden om cybertrusler: Begrebet cyberattacks blev ikke godt forstået, og fokus var på fysiske trusler som tyveri og sabotage.
Eksempler på fysiske sikkerhedsforanstaltninger:
* sikre værelser: Computere blev ofte huse i sikre værelser med låste døre og alarmer.
* Sikkerhedsvagter: Vagter blev ansat til at overvåge adgang og forhindre uautoriseret indrejse.
* Datavælv: Fysiske hvælvinger blev brugt til at gemme følsomme data på magnetiske bånd.
* adgangskontrol: Fysiske adgangskontrolsystemer blev implementeret for at spore og begrænse adgangen til følsomme områder.
Mens fysisk sikkerhed var dominerende i de første år, var det ikke den eneste anvendte sikkerhedsforanstaltning. Logisk sikkerhed , der inkluderer ting som adgangskontrol og adgangskodebeskyttelse, begyndte også at dukke op, efterhånden som computere blev mere komplekse og sammenkoblede. Fokus forblev imidlertid primært på fysisk sikkerhed på grund af arten af tidlige computermiljøer.
