Angribere bruger forskellige metoder til at omgå kontrollister og få uekte adgang til netværk. Her er nogle almindelige teknikker:

Udnyttelse af sårbarheder:

* Protokolfejl: Angribere udnytter svagheder i netværksprotokoller (som TCP/IP, DNS osv.) Til at omgå sikkerhedskontrol.

* operativsystem sårbarheder: De udnytter fejl i operativsystemer eller software for at få uautoriseret adgang.

* Anvendelsessårbarheder: Angribere udnytter sårbarheder i webapplikationer eller anden software til at omgå godkendelse eller injicere ondsindet kode.

Social Engineering:

* phishing: At narre brugere til at give legitimationsoplysninger eller klikke på ondsindede links for at omgå sikkerhedsforanstaltninger.

* påskud: Oprettelse af et troværdigt scenarie for at overbevise enkeltpersoner om at give følsom information eller give adgang.

Netværksmanipulation:

* Spoofing: Faking IP -adresser eller andre netværksidentifikatorer for at omgå adgangskontroller.

* MAC -adresse Manipulation: Ændring af MAC -adresser for at efterligne pålidelige enheder og få adgang.

* pakkens sniffing: Opfangning af netværkstrafik for at identificere svagheder og stjæle legitimationsoplysninger.

Andre teknikker:

* Nægtelse af serviceangreb: Overbelastning af netværksressourcer til at deaktivere sikkerhedsforanstaltninger.

* Brute-Force-angreb: Prøver adskillige adgangskoder eller kombinationer for at få adgang.

* Adgangskode: Brug af værktøjer til at dekryptere adgangskoder eller udtrække dem fra kompromitterede systemer.

* bagdøre: Forudinstallerede mekanismer, der tillader uautoriseret adgang.

* nul-dages udnyttelse: Udnyttelse af nyopdagede sårbarheder, før der er patches, er tilgængelige.

Det er vigtigt at bemærke, at specifikke anvendte metoder kan variere afhængigt af målnetværket, angriberens færdigheder og den type adgang, de søger.

For at beskytte mod disse angreb bør organisationer gennemføre robuste sikkerhedsforanstaltninger, herunder:

* stærke adgangskoder og multifaktor-godkendelse.

* Regelmæssige sikkerhedsrevisioner og sårbarhedsvurderinger.

* netværkssegmentering og adgangskontrollister.

* Intrusionsdetektion og forebyggelsessystemer (IDS/IPS).

* Medarbejderuddannelse og bevidsthedsprogrammer.

* patching sårbarheder straks.