En netværksingeniør kan bruge en række metoder til at bestemme, om deres værtscomputer er blevet kompromitteret af et eksternt angreb, der er målrettet mod specifikke porte. Her er en sammenbrud af de mest almindelige og effektive teknikker:
1. Overvågning og analyse:
* Sikkerhedsoplysninger og begivenhedsstyring (SIEM): Et SIEM -system centraliserer logfiler fra forskellige netværksenheder, herunder firewalls, indtrængningsdetektionssystemer (IDS) og selve værten. Analyse af disse logfiler for mistænkelige aktiviteter, såsom usædvanlige havneforbindelser, dataoverførsler eller mislykkede loginforsøg, kan give stærkt bevis for et kompromis.
* Netværksintrusionsdetektionssystemer (NIDS): Disse systemer overvåger aktivt netværkstrafik for ondsindede mønstre og mistænkelige aktiviteter. Hvis en NIDS registrerer mistænksom trafik, der er målrettet mod specifikke porte på værten, er det en klar indikator for et potentielt angreb.
* værtsbaserede indtrængningsdetektionssystemer (HIDS): I lighed med NIDS, men disse systemer kører direkte på værtscomputeren, overvågningssystemopkald, filadgang og andre aktiviteter for tegn på kompromis.
* Endpoint Detection and Response (EDR): EDR -løsninger giver avancerede trusselsdetekteringsfunktioner, herunder adfærdsanalyse og anomalidetektion. De kan identificere usædvanlige aktiviteter på værten, herunder forsøg på at udnytte sårbarheder på specifikke porte.
2. Netværksanalyse:
* pakkeoptagelse og analyse: Ved hjælp af værktøjer som Wireshark kan netværksingeniører fange og analysere netværkstrafik, der er målrettet mod specifikke porte. Dette kan afsløre ondsindede kommunikationsmønstre, data exfiltrationsforsøg eller endda rekognoseringsscanninger.
* Netflow -analyse: NetFlow -data giver indsigt i netværkstrafikmønstre, herunder antallet af forbindelser til specifikke porte. Betydelige stigninger i forbindelser til en havn, der typisk er inaktiv, kan være et tegn på et angreb.
* netværkssegmentering: Isolering af sårbare systemer på separate netværkssegmenter kan begrænse spredningen af et angreb og gøre det lettere at identificere kompromitterede værter.
3. Værtsbaseret analyse:
* Procesovervågning: Undersøgelse af processerne, der kører på værten for uventede eller uautoriserede processer, især dem, der lytter på målrettede porte, kan være tegn på et kompromis.
* Filintegritetsovervågning: Kontrol af ændringer i kritiske systemfiler eller uventede nye filer, især dem, der er relateret til de målrettede porte, kan pege på ondsindet aktivitet.
* Loganalyse: Undersøgelse af systemlogfiler til mistænkelige begivenheder, som mislykkede loginforsøg, usædvanlig brugeraktivitet eller uautoriserede softwareinstallationer, er afgørende.
* Sikkerhedssoftwarealarmer: Anti-virus, anti-malware og anden sikkerhedssoftware kan give advarsler om mistænksom aktivitet, herunder forsøg på at udnytte sårbarheder på specifikke porte.
4. Sårbarhedsvurdering:
* scanning efter åbne porte: Ved hjælp af sårbarhedsscannere kan netværksingeniører identificere åbne porte og vurdere deres tilknyttede sårbarheder. Dette hjælper med at afgøre, om de målrettede porte vides at være udnyttelige.
* Patch Management: Det er vigtigt at sikre, at værten er ajour med sikkerhedsrettelser, for at afbøde kendte sårbarheder, som angribere kan udnytte.
5. Forensikundersøgelse:
* hukommelsesanalyse: Undersøgelse af værtens hukommelse for spor af malware eller kompromitterede processer kan afsløre skjult ondsindet aktivitet.
* Diskbillede: Oprettelse af et komplet billede af den kompromitterede værts harddisk giver mulighed for en grundig retsmedicinsk analyse at identificere angrebsvektoren og omfanget af kompromiset.
Vigtige overvejelser:
* forståelse af angrebet: Identificering af typen af angreb, der er målrettet mod de specifikke porte, er afgørende. Dette hjælper med at skræddersy efterforsknings- og responsstrategierne.
* Korrelation af bevis: Kombination af beviser fra flere kilder, såsom SIEM, NIDS og værtsbaserede logfiler, giver et mere omfattende billede af kompromiset.
* Isolering og indeslutning: Så snart der er mistanke om et kompromis, er det vigtigt at isolere værten fra netværket for at forhindre yderligere skader.
* hændelsesresponsplan: At have en veldefineret hændelsesresponsplan på plads sikrer en hurtig og koordineret reaktion på sikkerhedshændelser.
Ved at bruge disse teknikker og efter bedste praksis kan netværksingeniører effektivt identificere og reagere på angreb, der er målrettet mod specifikke porte på deres værtscomputere, formilder potentiel skade og opretholdelse af netværkssikkerhed.
